Mette Døssing

Fra AarhusWiki

Mette Døssing (f. 1981), skuespiller

Mette Døssing er uddannet fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 2007. Herefter fik hun straks kontrakt med Aarhus Teater og har været en fast del af ensemblet siden. Efter sin debut i ”Hvordan vi slipper af med de andre” har hun medvirket i små som store forestillinger på teatret, blandt andet i Kafkas ”Slottet”, ”Det gyldne kompas 1 og 2”, ”Petra von Kants bitre tårer”, ”Mesteren og Margarita”, ”De andres drømme”, ”Fremtidens historie” af Christian Lollike, ”Fanny og Alexander”, Molières ”Tartuffe”, ”Kasimir og Karoline”, ”Brødrene Løvehjerte”, Holbergs ”Jeppe på bjerget” og Ibsens ”Gengangere”. I efteråret 2012 spillede hun med i ”Nekrologer”. Herudover har hun medvirket i Odense Vinterrevy 2011.