Jens Lauridsen Bjerre (- 1686)
Fra AarhusWiki
Jens Lauridsen Bjerre (død i 1686) var købmand og konstitueret byfoged i Aarhus i perioden 1685-1686 under Jørgen Danielsens suspension.
Privatliv
Jens Lauridsen Bjerre blev født i Bjerre i Udbyneder Sogn og tog borgerskab i Aarhus den 28. april 1664.
Han var gift med Maren Christensdatter, som overlevede ham. Hun var søster til borger i Aarhus Rasmus Christensen Bilthugger.
Jens Lauridsen Bjerre blev far til Laurids Jensen (født i 1669), Michel Jensen (født i 1671, død i 1687) og Karen Jensdatter (født i 1673).
Litteratur og kilder
- H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941
- A.S.A.1937/81 - Hoffmeyer II/26
