11.871
redigeringer
Mindet: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg| | [[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]] | ||
'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken. | '''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken. | ||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer. | I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer. | ||
[[Fil:Peder Paars.jpg| | [[Fil:Peder Paars.jpg|350px|thumb|right|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]] | ||
Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation|havnestation]]. | Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation|havnestation]]. | ||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
===Havnekvarter i det 20. århundrede=== | ===Havnekvarter i det 20. århundrede=== | ||
[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg| | [[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg|350px|thumb|right|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. Stedet ligger ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic.]] | ||
Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estisk skonnert kaldet Madonia. | Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estisk skonnert kaldet Madonia. | ||