Hjemfaldsklausuler i Aarhus: Forskelle mellem versioner

I 2007 begyndte byrådspolitikere og pressen igen at tale om hjemfaldsklausuler, som på det tidspunkt egentlig mest var glemt, og derfor kom det bag på de fleste, at de eksisterede. Dengang vurderede kommunen, at der var hjemfaldsklausuler på omkring 330 matrikler. Men nu var der ikke længere tale om store indgreb, der skulle omforme byens rum eller sanering. I stedet skulle grundejerne nu have lov til at købe sig fri af hjemfaldsklausulen og dermed få den aflyst. Prisen var den aktuelle grundværdi minus grundens oprindelige pris. Kommunen ville dermed få et milliardbeløb ned i kommunekassen, og det var allerede på tale, at pengene kunne gå til at finansiere [[Marselistunnelen]] og en moderne [[Letbanen|letbane]].

Flere var begyndt at købe sig fri, heriblandt byens boligforeninger, og i 2013 indgik nogle boligforeninger i en stor aftale med kommunen om at frikøbe mange af deres ejendomme, som i alt udgjorde 4.600 lejligheder. Borgmester [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (S) stod i spidsen for aftalen, og selvom frikøb af ejendommene var vurderet til 770 millioner kroner, lød aftalen, at boligforeningerne måtte slippe med at betale 220 millioner kroner. Pengene, som kommunen fik ind, skulle investeres i 1.250 nye boliger i byen.

Nogle borgerlige partier med [[Venstre]] i spidsen var betænkelige ved handelen. Partiernes kritik gik på, at boligforeningerne var sluppet for billigt, og at andre grundejere nu ville stille lignende krav til rabatter – borgmesteren havde dermed åbnet en ladeport. Boligforeningerne havde fået en rabat på 72 procent, og gennem handelen havde kommunen mistet en fortjeneste på over en halv milliard kroner til kommunekassen. Borgmesteren blev beskyldt for generationstyveri af sine politiske modstandere, og der blev stillet spørgsmål til, om handelen overhoved var lovlig. Venstre fik derfor Statsforvaltningen til at vurdere sagen juridisk. Men der var ikke noget at komme efter, og da Statsforvaltningen havde set på sagen, blev borgmesteren frikendt for anklagen, og aftalen med boligforeningerne blåstemplet, da der ikke var sket noget ulovligt.

Til sammenligning blev de tidligere nævnte dobbelthuse ved Riisvangen nord for Marienlund købt fri i 2017 af [[boligforeningen Marienlund]], og her var prisen 72 millioner kroner for 27 dobbelthuse. Med en gammel hjemfaldsklausul fra 1927 var der udsigt til, at den ville være trådt i kraft blot ti år senere, i 2027.

I løbet af 2010’erne kom der flere penge i kommunekassen fra hjemfaldsklausulerne, og byrådet skulle tage stilling til, hvad pengene skulle bruges til. Fra [[Steen Stavnsbo (1964-)|Steen Stavnsbo]] (KF) kom forslaget om, at de skulle bruges til trafikinfrastruktur via en vejfond, og det fik opbakning i byrådet – selvom der var uenighed om, om pengene skulle gå til at finansiere veje, cykelstier eller noget andet. Fra 2015 var indtægterne fra hjemfaldsklausulerne blevet øremærket til fremover at skulle gå til en mobilitets- og vejfond kaldet MOVE-fonden.

Oprindeligt havde kommunen vurderet, da hjemfaldsklausulerne i 2007 igen kom frem i lyset, at frikøb samlet ville give 1,1 milliarder kroner i kommunekassen. Men efter kommunen i 2017 igen havde regnet på det, lød beløbet i stedet på det dobbelte, 2,2 milliarder kroner.

Kommunen ønskede altså, at flere ville købe sig fri af hjemfaldsklausulerne, men i 2021 var frikøbene næsten gået i stå. Det var mest erhvervsejendomme der købte sig fri, da frikøb af beboelsesejendomme ofte kunne være en større økonomisk udfordring for privatpersoner. En grund dertil fandtes i, at det krævede en ejendomsmæglervurdering bare for at få oplyst prisen for frikøb, og det var noget, der kunne holde almindelige privatpersoner tilbage, da det ikke nødvendigvis var noget, de havde råd til. For at skabe mere oplysning om hjemfaldsklausulerne vedtog byrådet i 2021, at kommunen en gang om året skulle indhente mæglervurderinger på ejendomme underlagt en hjemfaldsklausul, som enten var udstykket i ejerlejligheder eller etableret som andelsboliger. Vurderingerne og frikøbsbeløbene for disse typer boliger skulle så offentliggøres på kommunens hjemmeside, hvilket skulle fremme frikøbene af hjemfaldsklausulerne.

Hjemfaldsklausuler, som endnu ikke er aflyst gennem frikøb, er sat til at træde i kraft på et tidspunkt mellem 2050 og 2080.