1.778
redigeringer
Reginehøj: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Aarhus Mark|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften. Det blev købmanden Thomas Sabroe, der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær Anders Kruuse Houmann (1809-1893), der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder. | [[Aarhus Mark|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften. Det blev købmanden Thomas Sabroe, der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær Anders Kruuse Houmann (1809-1893), der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder. | ||
===Bebyggelsesplaner i 1950’erne=== | |||
Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage. | Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage. | ||
Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod Randersvej og Nordvestpassagen, var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, Uldalls Haver på matrikel 86y i forlængelse af Klitrosevej – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959. | Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod Randersvej og Nordvestpassagen, var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af Klitrosevej – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959. | ||
Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt Max Boje Rasmussen og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel. | Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt Max Boje Rasmussen og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel. | ||
Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret. | Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret. | ||
===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne=== | |||
Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af Boligforeningen Vesterbo. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.” | Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af Boligforeningen Vesterbo. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.” | ||
Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960. | Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960. | ||