10.897
redigeringer
Restaurant Alléenberg: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod [[Nørre Allé]], som indtil 1936 lå på hjørnet Nørre Allé 62 og [[Ny Munkegade 1]]. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i stuen og boliger ovenover. | '''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod [[Nørre Allé]], som indtil 1936 lå på hjørnet [[Nørre Allé 62]] og [[Ny Munkegade 1]]. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i stuen og boliger ovenover. | ||
Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere. | Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere, under bestyrer S. Jørgensen, blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik - i 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl. 20 til kl. 23 spillede lokalerne op. | Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere, under bestyrer S. Jørgensen, blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik - i 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl. 20 til kl. 23 spillede lokalerne op. | ||
I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, Charles Friis Jensen, trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane. | I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, [[Charles Friis Jensen]], trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane. | ||
I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklup, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge [[Einar Hoeck (1891-)|politimester Hoeck]] var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten og blev i stedet ansat på [[Den Gamle Café]] i [[Sønder Allé 2]]. | I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklup, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge [[Einar Hoeck (1891-)|politimester Hoeck]] var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten og blev i stedet ansat på [[Den Gamle Café]] i [[Sønder Allé 2]]. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
=== Bevillingshavere og bestyrere === | === Bevillingshavere og bestyrere === | ||
* | * Ukendt periode: Bestyrer Christian Madsen. | ||
* 1907-1910: Bestyrer [[Søren Jørgen Jørgensen]]. | * 1907-1910: Bestyrer [[Søren Jørgen Jørgensen]]. | ||
* Ca.1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på Café Vesterport, der lå på [[Vesterport 10]]. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen. | * Ca. 1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på [[Café Vesterport]], der lå på [[Vesterport 10]]. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen. | ||
* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde. | * 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på [[Teatercaféen]]. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde. | ||
* Ca.1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver. | * Ca. 1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver. | ||
* 1937: A.M. Thomsen vendte tilbage som bestyrer | * 1937: A.M. Thomsen vendte tilbage som bestyrer og fik samme år bevilling som restauratør, da Ane Marie Pedersen afgik ved døden. | ||
== Ny Munkegade 1 på Aarhusarkivet == | == Ny Munkegade 1 på Aarhusarkivet == | ||