2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 31: | Linje 31: | ||
===En række af bagere=== | ===En række af bagere=== | ||
De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var Johan Frederik Petersen (1797-1867). Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i Mejlgade. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade. | De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var [[Johan Frederik Petersen (1797-1867)]]. Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i Mejlgade. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade. | ||
Han efterfulgtes af bager Ferdinand August Petersen (1808-1858), som var født i Svinemünde. Han erhvervede borgerskab som bager i 1833 og overtog ejendommen i 1843. Arkitekt Hans Wilhelm Schrøder lavede tegningerne til nye bygninger opført i 1853 i en senklassicistisk stil med en facade i grundmur. Måske har de kendt hinanden, idet Schrøder tidligere havde boet i naboejendommen. Det var også bager Petersen, der lod bygge den lange sidebygning i bindingsværk. | Han efterfulgtes af bager [[Ferdinand August Petersen (1808-1858)]], som var født i Svinemünde. Han erhvervede borgerskab som bager i 1833 og overtog ejendommen i 1843. Arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]] lavede tegningerne til nye bygninger opført i 1853 i en senklassicistisk stil med en facade i grundmur. Måske har de kendt hinanden, idet Schrøder tidligere havde boet i naboejendommen. Det var også bager Petersen, der lod bygge den lange sidebygning i bindingsværk. | ||
Næste bager til at tage over blev Wilhelm Schibye (1835-1890), som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af Paradisgade og Studsgade. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester Eduard Holle, der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden, og flyttede dertil. | Næste bager til at tage over blev [[Wilhelm Schibye (1835-1890)]], som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af Paradisgade og Studsgade. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester [[Eduard Holle]], der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden, og flyttede dertil. | ||
===Sadelmageri=== | ===Sadelmageri=== | ||
Linje 43: | Linje 43: | ||
Han lejede sig ind hos gartner Schjødt i nr. 22 på den modsatte side af Vestergade, men havde den første tid en butik til udstilling hos bager Petersen. Halling var en dygtig sadelmager og opnåede ved de mange udstillinger i ind- og udland, som han deltog i megen anerkendelse. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896. | Han lejede sig ind hos gartner Schjødt i nr. 22 på den modsatte side af Vestergade, men havde den første tid en butik til udstilling hos bager Petersen. Halling var en dygtig sadelmager og opnåede ved de mange udstillinger i ind- og udland, som han deltog i megen anerkendelse. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896. | ||
I kælderbutikken etablerede Christen Iversen Lauritzen (1829-1904) sig fra 1884 med en delikatesseforretning. Datteren Mathilde lagde navn til ejendommen og senere vejen i Søndervangen på Viby Mark, hvor de boede, før de kom til Vestergade. Efter hans død i 1904 videreførte enken Anne Marie (født Haslund) forretningen et par år. | I kælderbutikken etablerede [[Christen Iversen Lauritzen (1829-1904)]] sig fra 1884 med en delikatesseforretning. Datteren Mathilde lagde navn til ejendommen og senere vejen i [[Søndervangen]] på [[Viby Mark]], hvor de boede, før de kom til Vestergade. Efter hans død i 1904 videreførte enken Anne Marie (født Haslund) forretningen et par år. | ||
I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant Jeppe Christensen Lund (1863-1953) sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i Sølystgade og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21. | I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant [[Jeppe Christensen Lund (1863-1953)]] sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i [[Sølystgade]] og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21. | ||
===Stilfulde møbler=== | ===Stilfulde møbler=== | ||
I 1913 overtog sadelmagerens søn Johannes Carl Christian Halling (1880-1953) forretningen. Han havde stået i lære hos sin fader og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt Carl Vilhelm Puck, der dengang boede på førstesalen, forestå en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler. | I 1913 overtog sadelmagerens søn [[Johannes Carl Christian Halling (1880-1953)]] forretningen. Han havde stået i lære hos sin fader og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt [[Carl Vilhelm Puck]], der dengang boede på førstesalen, forestå en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler. | ||
Omkring 1920 omfattende forretningen både tapetservirksomhed, handel med møbler, lædervarer, seletøj og linoleum og beskæftigede omkring 10 mennesker. | Omkring 1920 omfattende forretningen både tapetservirksomhed, handel med møbler, lædervarer, seletøj og linoleum og beskæftigede omkring 10 mennesker. | ||
Sadelmagerbutikken slog efterhånden over til at handle med og ombetrække møbler. I 1961 trådte næste generation til ved Jens Carl Halling (1925-1999) og skiftede efterhånden helt over til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler. | Sadelmagerbutikken slog efterhånden over til at handle med og ombetrække møbler. I 1961 trådte næste generation til ved [[Jens Carl Halling (1925-1999)]] og skiftede efterhånden helt over til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler. | ||
Fagforeningen Dansk Musiker Forbund holder til i Vestergade 19, hvis lokaler har været samlingssted for Aarhus Sangskriverværksted, ÅSV, der er et netværk for sangskrivere og komponister. Netværket har eksisteret uformelt siden 1998, men afholdt en stiftende generalforsamling i 2006. Sangskriverværkstedet har bl.a. udgivet pladen "Sange fra Vestergade". | Fagforeningen Dansk Musiker Forbund holder til i Vestergade 19, hvis lokaler har været samlingssted for [[Aarhus Sangskriverværksted]], ÅSV, der er et netværk for sangskrivere og komponister. Netværket har eksisteret uformelt siden 1998, men afholdt en stiftende generalforsamling i 2006. Sangskriverværkstedet har bl.a. udgivet pladen [["Sange fra Vestergade"]]. | ||
== Vestergade 19 på AarhusArkivet == | == Vestergade 19 på AarhusArkivet == |
redigeringer