Vestergade 19: Forskelle mellem versioner

60 bytes tilføjet ,  20. september 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 31: Linje 31:
===En række af bagere===
===En række af bagere===


De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var Johan Frederik Petersen (1797-1867). Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i Mejlgade. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade.  
De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var [[Johan Frederik Petersen (1797-1867)]]. Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i Mejlgade. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade.  


Han efterfulgtes af bager Ferdinand August Petersen (1808-1858), som var født i Svinemünde. Han erhvervede borgerskab som bager i 1833 og overtog ejendommen i 1843. Arkitekt Hans Wilhelm Schrøder lavede tegningerne til nye bygninger opført i 1853 i en senklassicistisk stil med en facade i grundmur. Måske har de kendt hinanden, idet Schrøder tidligere havde boet i naboejendommen. Det var også bager Petersen, der lod bygge den lange sidebygning i bindingsværk.  
Han efterfulgtes af bager [[Ferdinand August Petersen (1808-1858)]], som var født i Svinemünde. Han erhvervede borgerskab som bager i 1833 og overtog ejendommen i 1843. Arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]] lavede tegningerne til nye bygninger opført i 1853 i en senklassicistisk stil med en facade i grundmur. Måske har de kendt hinanden, idet Schrøder tidligere havde boet i naboejendommen. Det var også bager Petersen, der lod bygge den lange sidebygning i bindingsværk.  


Næste bager til at tage over blev Wilhelm Schibye (1835-1890), som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af Paradisgade og Studsgade. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester Eduard Holle, der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden, og flyttede dertil.   
Næste bager til at tage over blev [[Wilhelm Schibye (1835-1890)]], som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af Paradisgade og Studsgade. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester [[Eduard Holle]], der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden, og flyttede dertil.   
   
   
===Sadelmageri===
===Sadelmageri===
Linje 43: Linje 43:
Han lejede sig ind hos gartner Schjødt i nr. 22 på den modsatte side af Vestergade, men havde den første tid en butik til udstilling hos bager Petersen. Halling var en dygtig sadelmager og opnåede ved de mange udstillinger i ind- og udland, som han deltog i megen anerkendelse. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896.  
Han lejede sig ind hos gartner Schjødt i nr. 22 på den modsatte side af Vestergade, men havde den første tid en butik til udstilling hos bager Petersen. Halling var en dygtig sadelmager og opnåede ved de mange udstillinger i ind- og udland, som han deltog i megen anerkendelse. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896.  


I kælderbutikken etablerede Christen Iversen Lauritzen (1829-1904) sig fra 1884 med en delikatesseforretning. Datteren Mathilde lagde navn til ejendommen og senere vejen i Søndervangen på Viby Mark, hvor de boede, før de kom til Vestergade. Efter hans død i 1904 videreførte enken Anne Marie (født Haslund) forretningen et par år.
I kælderbutikken etablerede [[Christen Iversen Lauritzen (1829-1904)]] sig fra 1884 med en delikatesseforretning. Datteren Mathilde lagde navn til ejendommen og senere vejen i [[Søndervangen]] [[Viby Mark]], hvor de boede, før de kom til Vestergade. Efter hans død i 1904 videreførte enken Anne Marie (født Haslund) forretningen et par år.


I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant Jeppe Christensen Lund (1863-1953) sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i Sølystgade og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21.
I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant [[Jeppe Christensen Lund (1863-1953)]] sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i [[Sølystgade]] og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21.


===Stilfulde møbler===
===Stilfulde møbler===


I 1913 overtog sadelmagerens søn Johannes Carl Christian Halling (1880-1953) forretningen. Han havde stået i lære hos sin fader og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt Carl Vilhelm Puck, der dengang boede på førstesalen, forestå en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler.  
I 1913 overtog sadelmagerens søn [[Johannes Carl Christian Halling (1880-1953)]] forretningen. Han havde stået i lære hos sin fader og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt [[Carl Vilhelm Puck]], der dengang boede på førstesalen, forestå en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler.  


Omkring 1920 omfattende forretningen både tapetservirksomhed, handel med møbler, lædervarer, seletøj og linoleum og beskæftigede omkring 10 mennesker.
Omkring 1920 omfattende forretningen både tapetservirksomhed, handel med møbler, lædervarer, seletøj og linoleum og beskæftigede omkring 10 mennesker.


Sadelmagerbutikken slog efterhånden over til at handle med og ombetrække møbler. I 1961 trådte næste generation til ved Jens Carl Halling (1925-1999) og skiftede efterhånden helt over til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler.  
Sadelmagerbutikken slog efterhånden over til at handle med og ombetrække møbler. I 1961 trådte næste generation til ved [[Jens Carl Halling (1925-1999)]] og skiftede efterhånden helt over til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler.  


Fagforeningen Dansk Musiker Forbund holder til i Vestergade 19, hvis lokaler har været samlingssted for Aarhus Sangskriverværksted, ÅSV, der er et netværk for sangskrivere og komponister. Netværket har eksisteret uformelt siden 1998, men afholdt en stiftende generalforsamling i 2006. Sangskriverværkstedet har bl.a. udgivet pladen "Sange fra Vestergade".
Fagforeningen Dansk Musiker Forbund holder til i Vestergade 19, hvis lokaler har været samlingssted for [[Aarhus Sangskriverværksted]], ÅSV, der er et netværk for sangskrivere og komponister. Netværket har eksisteret uformelt siden 1998, men afholdt en stiftende generalforsamling i 2006. Sangskriverværkstedet har bl.a. udgivet pladen [["Sange fra Vestergade"]].


== Vestergade 19 på AarhusArkivet ==
== Vestergade 19 på AarhusArkivet ==
2.837

redigeringer