2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
Efter de to snedkere fik stedet en varieret skare af ejere. Først flyttede en bygmester ind, dernæst en kapellan ved Vor Frue Kirke, efterfølgende en købmand, der på en avlsmand og derefter en hjulmand. | Efter de to snedkere fik stedet en varieret skare af ejere. Først flyttede en bygmester ind, dernæst en kapellan ved Vor Frue Kirke, efterfølgende en købmand, der på en avlsmand og derefter en hjulmand. | ||
I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggreen (1766-1819)]] ejendommen. Til garvning brugte han udtræk fra bark - garvesyre. Han benyttede længe en barkmølle trukket med håndkraft af to karle, men i 1810 anlagde han en hestetrukket barkmølle. I denne blev barken nedmalet til en konsistens som groft mel. I nogle af bygningerne fandtes barkkuler, hvor garvningen af skindene fandt sted. | I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggreen (1766-1819)]] ejendommen. Til garvning brugte han udtræk fra bark-garvesyre. Han benyttede længe en barkmølle trukket med håndkraft af to karle, men i 1810 anlagde han en hestetrukket barkmølle. I denne blev barken nedmalet til en konsistens som groft mel. I nogle af bygningerne fandtes barkkuler, hvor garvningen af skindene fandt sted. | ||
Nogle år efter Berggreens død blev hans enke [[Karen Berggreen]] (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester [[Hans Nielsen]], som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt. | Nogle år efter Berggreens død blev hans enke [[Karen Berggreen]] (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester [[Hans Nielsen]], som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt. |
redigeringer