10.894
redigeringer
Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Frederik Julius Christian Güldencrone" to "Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)"
mNo edit summary |
m (Text replacement - "Frederik Julius Christian Güldencrone" to "Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)") |
||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|350px|thumb|left|På billedet ses [[Århus Rideklub]]s årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]] | [[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|350px|thumb|left|På billedet ses [[Århus Rideklub]]s årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]] | ||
Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]. | Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]. | ||
Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet. | Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet. | ||