Vestergade 3: Forskelle mellem versioner

Vestergade 3 (vis kildekode)

Versionen fra 22. sep. 2022, 15:33

2.135 bytes tilføjet , 22. september 2022

ingen redigeringsopsummering

MiaGulvadJørgensen

10.894

redigeringer

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 I 1805 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig Bruun]], der få år forinden havde åbnet et af de første hoteller - eller "herbergerhuse", som de kaldtes - ved [[Mindeport]]. Her havde han tilsyneladende en del succes, da han pga. efterspørgsel kunne anlægge en keglebane og et lysthus i sin have, som snart derefter blev udlejet ''"til Adgang og Brug for [[Det forenede dramatiske Selskab|det forenede dram. Selskabs]] Medlemmer 2de Gange ugentlig, nemlig hver Onsdag og Søndag Eftermiddag"''. Det til trods må han have øjnet en mulighed, da den fornemme ejendom i Vestergade 3 blev sat til salg, og slået til. Det blev dog kun til fem års virksomhed i [[Vestergade]], før Ludvig Bruun ændrede både bopæl og næringsvej og flyttede til [[Snåstrup Mølle]] ved [[Harlev]].
-I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentsen]], der gav sit nye sted navnet "Giestgivergaarden". I 1814 blev den igen solgt videre, denne gang til gæstgiver [[Peter Juncher]], som i 1822 solgte den til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus.
+I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentsen]], der gav sit nye sted navnet "Giestgivergaarden", som var den den eneste i byen. Det var den på sin vis også, efter Ahrentsen i oktober 1812 fik bevilget kongeligt privilegium til at drive gæstgiveri for rejsende. Det betød, at han var den eneste i byen, der var berettiget til at drive et sådant gæstgiveri, og at ingen anden måtte huse rejsende eller lignende personer. Derfor kunne Ahrentsen kun tre måneder senere, i januar 1813, sagsøge Engelbrecht Pedersen Wahl for at gøre netop dette, og i februar blev han idømt en bøde på 20 rigsdaler til Aarhus' fattigkasse samt søgsmålets omkostninger på 30 rigsdaler. I august samme år kunne Wahl til gengæld bekendtgøre offentligt, at han nu også havde fået bevilling til at drive gæstgiveri og tilføjede i sin annoncering sarkastisk, at folk kunne være forvissede om, at han ikke ville ''"indvikle dem i Rettergangsretter for reene Ubetydeligheder"'' samt andre hånligheder mod Ahrentsen. Ahrentsen havde altså fået skabt sig en fjende i Wahl, men hvor meget, det reelt betød for ham, er svært at sige. Han havde flere betydningsfulde venner og bekendte blandt borgerskabet i Aarhus, bl.a. byfoged [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Schumacher]], læge [[Ernst Peter Weis (1776-1845)|Ernst Peter Weis]], købmænde [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]], og [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]], apoteker Theodor Køster, vinhandler [[Frantz Fulling (1780-1840)|Frantz Fulling]], kaptajn [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], så helt galt er det formodentlig ikke gået ham. Alligevel måtte han kort tid senere opgive sit foretagende, for i februar 1814 annoncerede han, at han på grund af dårligt helbred og planen om at skifte næringsvej ville sælge gæstgivergården på Vestergade 3.
+Køberen var gæstgiver [[Peter Juncher]], som i 1822 solgte den til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus.
 Da Niels Frederik Jahnsen døde i 1828 overtog hans enke, [[Else Hillerup Nissen]], Vestergade 3. Da hun døde i 1835 gik gården videre til farver [[Anders Rasmus Jahnsen (1800-1860)]], der formodentlig var deres søn. Han havde imidlertid sin egen større farvergård på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Fiskergade]], hvor han valgte at blive boende. Tilsyneladende beholdte han alligevel gården i Vestergade 3, men lod i stedet sin moster, Ane Cathrine Rugaard f. Nissen, flytte ind. I folketællingen fra 1840 kan man se hende boende på adressen, hvor hun levede af sin formue. På dette tidspunkt var hun en 69-årig enke og havde en stor husholdning med adskillige tjenestefolk og logerende militærfolk. Inden 1845 flyttede Rugaard til en større gård i Frederiksgade 38-42, hvorefter søstrene Wilhelmine og Charlotte Hauch tog bolig i Vestergade 3. De levede ligeledes af deres midler, som formodentlig ikke var små.
@@ Linje 81: / Linje 83: @@
 *Sejrs sedler, 1809-08-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011622
 *Sejrs sedler, 1809-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011626
+*Sejrs sedler, 1812-10-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000762
+*Sejrs sedler, 1813-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114849
+*Sejrs sedler, 1813-07-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000769
+*Sejrs sedler, 1814-02-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000771
 *Sejrs sedler, 1835-02-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000041012
 *Sejrs sedler, 1848-04-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082955
@@ Linje 93: / Linje 99: @@
 *Sejrs sedler, 1876-01-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057000
 *Aarhus Stiftstidende, 18. juli 1850, Side 3, "God Leilighed for en Manufactur-handler i Aarhuus."
+*Aarhus Stiftstidende, 20. august 1813, Side 3, "Bekiendtgørelser", "Under 9de f. M. er jeg..."
 [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]