4.136
redigeringer
Ane Schmidt (1802-1818): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Cecilia Maria Kaarsberg" to "Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Ane Schmidt''' var en købmandsdatter, der var født og opvokset i Aarhus | '''Ane Schmidt''' (født den 31. december 1802, død den 27. oktober 1818 og begravet den 2. november 1818 alle i Vor Frue Sogn, Aarhus) var en købmandsdatter, der var født og opvokset i Aarhus. Hun var den første, der blev begravet på den nyanlagte [[Søndre Kirkegård]] i 1818. | ||
Ane Schmidt var datter af købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]] og [[Dorothea Sophie Schmidt]]. Bedsteforældrene på moderens side var købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)|Jens Andersen Schmidt]] og [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Ane Schmidt var dermed ud af to af byens store familier: Schmidt og Kaarsberg. Hun havde desuden tilknytning til købmandsfamilien Malling, da hendes bedstemor, Margreta Pedersdatter Kaarsberg, giftede sig for anden gang med købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]], efter hendes første mand døde i 1789. Som "Madame Malling" stod hun fadder ved Ane Schmidts hjemmedåb. | |||
===Liv og død=== | ===Liv og død=== | ||
Ane Schmidt blev født den 31. december 1802 på sin fars købmandsgård i [[Vestergade 6]]. Hun var det tredje barn i | Ane Schmidt blev født den 31. december 1802 på sin fars købmandsgård i [[Vestergade 6]]. Hun var det tredje barn i en søskendeflok, der kom til at tælle ti børn. Forældrene var betydende mennesker i Aarhus. | ||
Som barn – og især som pige – er Ane Schmidt usynlig for os i eftertiden, og derfor vides stort set intet om hendes liv. I sin hverdag modtog hun sandsynligvis undervisning, hvor hun lærte at brodere, gøre rent, lave mad, passe børn og styre en husholdning. Mere almenfaglige uddannelser var på dette tidspunkt forbeholdt drenge. | Som barn – og især som pige – er Ane Schmidt usynlig for os i eftertiden, og derfor vides stort set intet om hendes liv. I sin hverdag modtog hun sandsynligvis undervisning, hvor hun lærte at brodere, gøre rent, lave mad, passe børn og styre en husholdning. Mere almenfaglige uddannelser var på dette tidspunkt forbeholdt drenge. | ||
| Linje 21: | Linje 19: | ||
Familien havde adskillige tjenestefolk til at klare det hårde arbejde, så Ane Schmidt må have levet et komfortabelt liv. Det, havde hun udsigt til, ville fortsætte, da hun med sin fine baggrund kunne forvente at blive godt gift, formodentlig med en velhavende købmand fra en god slægt. Hun ville sandsynligvis blive en velanset borger, dog kun i forlængelse af sin mand og hans succes og status. Kvindens rolle i samfundet var kun at være en god hustru, der kunne føde børn og skabe et godt hjem for sin mand. | Familien havde adskillige tjenestefolk til at klare det hårde arbejde, så Ane Schmidt må have levet et komfortabelt liv. Det, havde hun udsigt til, ville fortsætte, da hun med sin fine baggrund kunne forvente at blive godt gift, formodentlig med en velhavende købmand fra en god slægt. Hun ville sandsynligvis blive en velanset borger, dog kun i forlængelse af sin mand og hans succes og status. Kvindens rolle i samfundet var kun at være en god hustru, der kunne føde børn og skabe et godt hjem for sin mand. | ||
Sådan et liv fik Ane Schmidt dog aldrig, for hun døde af sygdom den 27. oktober 1818, kun få måneder før hun ville være fyldt 16 år. Hun døde samme sted, som hun blev født | Sådan et liv fik Ane Schmidt dog aldrig, for hun døde af sygdom den den 27. oktober 1818, kun få måneder før hun ville være fyldt 16 år. Hun døde samme sted, som hun blev født: i hjemmet i Vestergade 6. Hvilken sygdom, hun døde af, er ikke til at sige, men på dette tidspunkt kunne selv en lungebetændelse være fatal. | ||
===Den nye kirkegård uden for Brobjergporten indvies === | ===Den nye kirkegård uden for Brobjergporten indvies === | ||
Ved Anes død var det ikke længere muligt at blive begravet på den relativ nye kirkegård på [[Amtsmandstoften]] fra 1816 [på den nuværende [[Rutebilstation]]), men den nye kirkegård [[Søndre Kirkegård]] i den nuværende [[Rådhusparken]] stod klar, hvor hun blev den første | Ved Anes død var det ikke længere muligt at blive begravet på den relativ nye kirkegård på [[Amtsmandstoften]] fra 1816 [på den nuværende [[Rutebilstation]]), men den nye kirkegård [[Søndre Kirkegård]] i den nuværende [[Rådhusparken]] stod klar, hvor hun blev den første, der blev begravet. Det var den 2. november 1818. | ||
Herom fortæller Aarhus Stiftstidende den 3. november 1818: | Herom fortæller Aarhus Stiftstidende den 3. november 1818: | ||