10.897
redigeringer
Fengers Skole: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D") Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Allerede 1874 tildelte ministeriet Fengers Skole eksamensret til almindelig forberedelseseksamen (præliminæreksamen), og paradoksalt nok blev den herefter meget søgte skole Latinskolens uglesete konkurrent, hvor det med udgangspunktet in mente havde været forventeligt med en alliance mellem de to skoler. Sådan gik det ikke. Fordi [[Georg Frederik Wilhelm Lund|rektor Lund]] i begyndelsen af 1870´erne, da latinskolen skulle afgive de to nederste klasser, valgte at kaste sine øjne, ikke på Meyling, men på den purunge [[Peder Mortensen Albeck|"Palle Morten" Albeck]], der året efter Meyling i 1867 oprettede en ny pogeskole i byen og snart skulle vise sig at blive en opgående komet på det aarhusianske firmament. | Allerede 1874 tildelte ministeriet Fengers Skole eksamensret til almindelig forberedelseseksamen (præliminæreksamen), og paradoksalt nok blev den herefter meget søgte skole Latinskolens uglesete konkurrent, hvor det med udgangspunktet in mente havde været forventeligt med en alliance mellem de to skoler. Sådan gik det ikke. Fordi [[Georg Frederik Wilhelm Lund|rektor Lund]] i begyndelsen af 1870´erne, da latinskolen skulle afgive de to nederste klasser, valgte at kaste sine øjne, ikke på Meyling, men på den purunge [[Peder Mortensen Albeck|"Palle Morten" Albeck]], der året efter Meyling i 1867 oprettede en ny pogeskole i byen og snart skulle vise sig at blive en opgående komet på det aarhusianske firmament. | ||
Som taber i kampen om at opnå status som forberedelsesskole til latinskolen tog Meyling konsekvensen. I 1872 forlod han som en skuffet mand byen for at lade sig kalde til et embede som sognepræst. Det blev en anden teolog, [[Peter | Som taber i kampen om at opnå status som forberedelsesskole til latinskolen tog Meyling konsekvensen. I 1872 forlod han som en skuffet mand byen for at lade sig kalde til et embede som sognepræst. Det blev en anden teolog, [[Peter Bernhard Fenger (1845-1922)]], som tog over. Skolen kom i folkemunde til at bære hans navn, og Fenger blev skolen en fremragende leder gennem en menneskealder og i byen en skattet og velrenommeret medborger, indtil han efter i 1910 at have solgt sin skole bosatte sig i København. Cand. Fengers private Realskole havde da for længst taget navneforandring til '''Århus Private Realskole'''. | ||
Om starten i Aarhus i 1860´erne fortæller Meyling i 1915, da han var en ældre herre på vej til de 80, at han, for at kunne få pladsproblemerne løst, havde truffet aftale med "en [[ Brangstrup|frøken Brangstrup]], der i mange år havde styret en forberedelsesskole, men agtede at nedlægge den ved nytårstid". Frk. Brangstrup er formentlig den frk. Brendstrup, skoledirektør [[Christian Buur]] omtaler i sin bog om Aarhus Skolevæsen fra 1849 til 1929, og som ifølge det her oplyste skulle have åbnet sin skole i 1865. Forholder det sig sådan, kan Fengers Skole, som fejrede sit 100 års jubilæum i 1966, føje endnu et år til sin alder, men i skrivende stund med et "notabene" gående ud på, at skolen med sin lukning i 1968 ikke længere er at finde blandt klassikerne i det århusianske skolebillede. | Om starten i Aarhus i 1860´erne fortæller Meyling i 1915, da han var en ældre herre på vej til de 80, at han, for at kunne få pladsproblemerne løst, havde truffet aftale med "en [[ Brangstrup|frøken Brangstrup]], der i mange år havde styret en forberedelsesskole, men agtede at nedlægge den ved nytårstid". Frk. Brangstrup er formentlig den frk. Brendstrup, skoledirektør [[Christian Buur]] omtaler i sin bog om Aarhus Skolevæsen fra 1849 til 1929, og som ifølge det her oplyste skulle have åbnet sin skole i 1865. Forholder det sig sådan, kan Fengers Skole, som fejrede sit 100 års jubilæum i 1966, føje endnu et år til sin alder, men i skrivende stund med et "notabene" gående ud på, at skolen med sin lukning i 1968 ikke længere er at finde blandt klassikerne i det århusianske skolebillede. | ||