10.894
redigeringer
Kommunalreformen i 1970: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Bernhardt Jensen" to "Bernhardt Jensen (1910-1978)"
mNo edit summary |
m (Text replacement - "Bernhardt Jensen" to "Bernhardt Jensen (1910-1978)") |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000138308.jpg|thumb|Borgmester [[Bernhardt Jensen]] åbner kommunalvalget på [[Ingerslev Boulevards Skole]]. Afholdelsen af valget i den nye storkommune var fyldt med udfordringer. Det fik Bernhardt Jensen at selv at mærke, da han i første omgang blev nægtet at afgive sin stemme, fordi han ikke stod i valgbogen. Det viste sig dog hurtigt, at bøgerne blot var blevet forbyttet ved bordene. Fotograf Jørn Timm, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000138308.jpg|thumb|Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)]] åbner kommunalvalget på [[Ingerslev Boulevards Skole]]. Afholdelsen af valget i den nye storkommune var fyldt med udfordringer. Det fik Bernhardt Jensen at selv at mærke, da han i første omgang blev nægtet at afgive sin stemme, fordi han ikke stod i valgbogen. Det viste sig dog hurtigt, at bøgerne blot var blevet forbyttet ved bordene. Fotograf Jørn Timm, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
1. april 1970 vågnede danskerne op til en ny virkelighed. Kommunalreformen var hen over natten trådt i kraft, og antallet af kommuner i Danmark var reduceret fra henved 1100 til 275. Aarhus var det sted i landet, hvor konsekvenserne af reformen var mest omfattende. 20 forstads- og omegnskommuner blev lagt sammen med [[Aarhus Købstadskommune]] til den [[Aarhus Kommune]], som vi kender i dag. | 1. april 1970 vågnede danskerne op til en ny virkelighed. Kommunalreformen var hen over natten trådt i kraft, og antallet af kommuner i Danmark var reduceret fra henved 1100 til 275. Aarhus var det sted i landet, hvor konsekvenserne af reformen var mest omfattende. 20 forstads- og omegnskommuner blev lagt sammen med [[Aarhus Købstadskommune]] til den [[Aarhus Kommune]], som vi kender i dag. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Politikerne havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte [[Ny Hovedgade]]projekt var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for på den måde at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. | Politikerne havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte [[Ny Hovedgade]]projekt var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for på den måde at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. | ||
Skattegrundlaget var vigende, og borgmester [[Bernhardt Jensen]] pressede sammen med sine kollegaer i mange andre af landets større købstæder, der stod i en lignende situation, på for at få en vidtgående reform gennemført. ’En by – en kommune’ gentog Bernhardt Jensen igen og igen. | Skattegrundlaget var vigende, og borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)]] pressede sammen med sine kollegaer i mange andre af landets større købstæder, der stod i en lignende situation, på for at få en vidtgående reform gennemført. ’En by – en kommune’ gentog Bernhardt Jensen igen og igen. | ||
=== Forstæderne ville selv === | === Forstæderne ville selv === | ||