AarhusWiki

Arveprinsesse Carolines Børneasyl: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Arveprinsesse Carolines Børneasyl (vis kildekode)

Versionen fra 21. apr. 2022, 12:56

15 bytes fjernet ,  21. april 2022
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Arveprinsesse Carolines Børneasyl''' blev oprettet i 1836. Bagmanden bag oprettelsen var biskop [[Jens Paludan-Müller]] som henvendte sig til en række medborgere. Hvorefter planerne til oprettelsen af Asylet blev påbegyndt Et børneasyl er en slags børnehave, hvor det var muligt at få passet sine børn mens man var på arbejde..
[[Fil:Børneasyl i 1936, anledning af 100 år, ÅGe fredslund Andersen.jpg|300px|thumb|right|Billede fra børneasylet 100 års fødselsdag i 1936. Fotograf: Aage Fredslund Andersen.]]
[[Fil:Børneasyl i 1936, anledning af 100 år, ÅGe fredslund Andersen.jpg|300px|thumb|right|Billede fra Børneasylet 100 års fødseldag i 1936]]
 
'''Arveprinsesse Carolines Børneasyl''' blev oprettet i 1836. Bagmanden bag oprettelsen var biskop [[Jens Paludan-Müller]] som henvendte sig til en række medborgere. Hvorefter planerne til oprettelsen af asylet blev påbegyndt Et børneasyl er en slags børnehave, hvor det var muligt at få passet sine børn mens man var på arbejde.
 
=== Arveprinsesse Caroline ===
=== Arveprinsesse Caroline ===
Der er flere grunde til at Børneasylet blev opkaldt efter [[Arveprinsesse Caroline]]. Det gav asylet en vis ”status” at det var opkaldt efter en kongelig også lå der et håb om at arveprinsessen ville støtte stedet økonomisk.  
Der er flere grunde til at Børneasylet blev opkaldt efter [[Arveprinsesse Caroline]]. Det gav asylet en vis ”status” at det var opkaldt efter en kongelig også lå der et håb om at arveprinsessen ville støtte stedet økonomisk.  


Arveprinsesse Caroline var knyttet til Aarhus i kraft af at hendes mand, [[Arveprins Frederik Ferdinand]], havde regiment i Aarhus. Efter at have været i kontakt med arveprinsessen pr. brev gav hun den 15. juli 1836 tilladelse til at asylet måtte bære hendes navn. På samme tid sendte hun 550 rigsdaler til indretning og drift af asylet.  
Arveprinsesse Caroline var knyttet til Aarhus i kraft af at hendes mand, [[Arveprins Frederik Ferdinand]], havde regiment i Aarhus. Efter at have været i kontakt med arveprinsessen pr. brev gav hun den 15. juli 1836 tilladelse til, at asylet måtte bære hendes navn. På samme tid sendte hun 550 rigsdaler til indretning og drift af asylet.  
 
Arveprinsessen vedblev med jævnligt at sende bidrag til driften af asylet. Udover arveprinsessen donationer modtog asylet også donationer fra borgere i byen og enkelte gang fra andre kongelige.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       


Arveprinsessen vedblev med jævnligt at sende bidrag til driften af Asylet. Udover arveprinsessen donationer modtog Asylet også donationer fra borgere i byen og enkelte gang fra andre kongelige.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      
[[Fil:Frue Kirkeplads 2-6,, 1915, ukend tfotograf.jpg|300px|thumb|right|Frue Kirkeplads 2-6 i 1915. Ukendt fotograf.]]


=== Oprettelsen af Asylet ===
=== Oprettelsen af asylet ===
[[Fil:Frue Kirkeplads 2-6,, 1915, ukend tfotograf.jpg|300px|thumb|right|Frue Kirkeplads 2-6 i 1915]]
Efter at arveprinsesse Caroline havde givet tilladelse til brug af hendes navn var næste skridt i oprettelsen af asylet at finde et egnet sted. Valget faldt på en bygning på [[Frue Kirkeplads]] 6, dengang Frue Kirkerist nr. 842.  
Efter at arveprinsesse Caroline havde givet tilladelse til brug af hendes navn var næste skridt i oprettelsen af Asylet at finde et egnet sted. Valget faldt på en bygning på [[Frue Kirkeplads]] 6, dengang Frue Kirkerist nr. 842.  


Den første asylmoder på stedet blev [[Johanne Uth]]. En asylmoder var lederen af børneasylet. Johanne Uth var gift med malermester [[J. P. Uth]] og hendes mand indgik også i driften af Asylet. Johanne Uths første job blev at rejse til København for at få et indblik i indretningen og driften af de asyler som allerede fandtes der.  
Den første asylmoder på stedet blev [[Johanne Uth]]. En asylmoder var lederen af børneasylet. Johanne Uth var gift med malermester [[J. P. Uth]] og hendes mand indgik også i driften af Asylet. Johanne Uths første job blev at rejse til København for at få et indblik i indretningen og driften af de asyler, som allerede fandtes der.  


For at finde forældre der kunne have brug for at få deres børn på asylet blev der indrykket en annonce i byens aviser. I den kunne man læse følgende: ''”I Løbet af kort Tid bliver her i Byen aabnet et Asyl eller Bevaringsskole for smaa Børn, som ere mellem 2 og 6 Aar gamle. Hensigten med denne Indretning er at forskaffe Forældre af den arbejdende Klasse sikkert Tilsyn med deres smaa Børn, for at se desto mere uhindret kunne søge deres Erhverv. Nogen Undervisning vil blive forenet med Tilsynet, saavidt Børnenes Alder tillader det. Børnene modtages uden Betaling.”''
For at finde forældre der kunne have brug for at få deres børn på asylet blev der indrykket en annonce i byens aviser. I den kunne man læse følgende: ''”I Løbet af kort Tid bliver her i Byen aabnet et Asyl eller Bevaringsskole for smaa Børn, som ere mellem 2 og 6 Aar gamle. Hensigten med denne Indretning er at forskaffe Forældre af den arbejdende Klasse sikkert Tilsyn med deres smaa Børn, for at se desto mere uhindret kunne søge deres Erhverv. Nogen Undervisning vil blive forenet med Tilsynet, saavidt Børnenes Alder tillader det. Børnene modtages uden Betaling.”''
   
   
=== Instruksen ===
=== Instruksen ===
Børneasylets formål blev opstillet i en instruks som Johanne Uth udformede i samarbejde med andre personer der var tilknyttet Asylet. I instruksen kunne man læse at Asylets formål var: ''”at danne en tilstand, hvor den barnlige natur, overladt til sin egen uskyldighed og ledet af en kærlighedsfuld og ægte kristen moderhånd, kan antage sit første præg.”''
Børneasylets formål blev opstillet i en instruks som Johanne Uth udformede i samarbejde med andre personer der var tilknyttet asylet. I instruksen kunne man læse at asylets formål var: ''”at danne en tilstand, hvor den barnlige natur, overladt til sin egen uskyldighed og ledet af en kærlighedsfuld og ægte kristen moderhånd, kan antage sit første præg.”''
 
Derudover blev blandt andet fastlagt skoletiden, renlighed og mad.
Derudover blev blandt andet fastlagt skoletiden, renlighed og mad.


Instruksen er præget af at brugen af ordet skole. Børnene skulle altså lære noget på Asylet. I lighed med skolerne skulle der føres protokol over om børnene kom samt forældrenes navne og bopæl.                               
Instruksen er præget af at brugen af ordet, skole. Børnene skulle altså lære noget på asylet. I lighed med skolerne skulle der føres protokol over om børnene samt forældrenes navne og bopæl.                               


=== Åbningen af børneasylet ===
=== Åbningen af børneasylet ===
Linje 31: Linje 35:
Asylet blev ud over asylmoderen ledet af en herrebestyrelse og en damekommité. Damekommitéen kom til at bestå af 12 damer. Den ledende dame, som fik titlen forstanderinde, blev stiftsamtmandinde [[Mette Margrethe Rosenørn]].   
Asylet blev ud over asylmoderen ledet af en herrebestyrelse og en damekommité. Damekommitéen kom til at bestå af 12 damer. Den ledende dame, som fik titlen forstanderinde, blev stiftsamtmandinde [[Mette Margrethe Rosenørn]].   


I 1851 køber Børneasylet den bygning som de tidligere har boet til leje i. Dette førte til flere forbedringer af forholdene. I 1859 stod den nyrenoverede bygning færdig og året efter blev der indlagt vand i bygningen,  
I 1851 køber børneasylet den bygning som de tidligere har boet til leje i. Dette førte til flere forbedringer af forholdene. I 1859 stod den nyrenoverede bygning færdig og året efter blev der indlagt vand i bygningen,  


I 1914 kom der elektrisk lys på børneasylet. Der blev også installeret et moderne WC, så børnene ikke skulle bruge lokummet i gården.  
I 1914 kom der elektrisk lys på børneasylet. Der blev også installeret et moderne WC, så børnene ikke skulle bruge lokummet i gården.  
<div class="tright">{{#display_map:
56.16190307611929, 10.201151104019942~[[Arveprinsesse Carolines Børneasyl - Hjarnøgade 9]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16190307611929, 10.201151104019942
|align=right
}}</div>


=== Flytning til Hjarnøgade ===
=== Flytning til Hjarnøgade ===
I 1919 flytter Børneasylet til en nybygget bygning på hjørnet af [[Hjarnøgade]] og [[Samsøgade]], som Asylet havde fået foræret af [[Aarhus Kommune]]. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz]]
I 1919 flytter børneasylet til en nybygget bygning på hjørnet af [[Hjarnøgade]] og [[Samsøgade]], som asylet havde fået foræret af [[Aarhus Kommune]]. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz]].


I 2005 blev bygningen totalt renoveret. Og der blev derved både plads til 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.   
I 2005 blev bygningen totalrenoveret, og der blev derved både plads til 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.   


== Kilde ==
== Litteratur og kilder ==
* Sejrs sedler  
* Sejrs sedler  
* ”Arveprinsesse Carolines Børneasyl” af Finn H. Lauridsen fra 1965
* ”Arveprinsesse Carolines Børneasyl” af Finn H. Lauridsen fra 1965
Linje 47: Linje 60:


[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Samfund]]
 
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.161846 longitude=10.201223>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.201223, 56.161846] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>
 
 
<!-- Koordinaterne er på Hjarnøgade 9 -->
Maja1293
592

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/66515"