Tranbjerg: Forskelle mellem versioner

Tranbjerg (vis kildekode)

Versionen fra 24. feb. 2022, 11:01

1.890 bytes tilføjet , 24. februar 2022

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen, som i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i [[Odder]]. Forskellige ejere har fulgt efter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for de "unge på 40" og Tyrolerfester.
+===Bageriet i Tranbjerg===
+På Tranbjerg Hovedgade 36 ligger i dag en hvid ejendom. Den husede tidligere Tranbjergs første bagerforretning, der blev åbnet af Han Sørensen i 1888. Bageriet var blot en af de virksomheder, som dukkede op i byen med Odderbanens indførelse. I bygningens kælder lå bageriet, mens den øverste del blev brugt til beboelse. Kroens mange besøgene gav også bageriet en god indtjening.
+I 1896 købte mejerske Erika Hjorthøj bageriet. Hun blev i 1900 gift med bagersvenden Søren Andersen, der var 15 år yngre end hende. Hun var 40 år og han var 25 år. Forretningen voksede under de to, og i 1909 opkøbte Søren Andersen naboejendommen på Tranbjerg Hovedgade 38. Ejendommen blev brugt til udlejning og var senere bolig for ansatte og familiemedlemmer, men blev revet ned i 1974.
+I takt med at Tranbjerg voksede investerede Søren Andersen i jord og bygninger og kom til at have stor indflydelse på byens byggeaktiviteter. Det resulterede i, at han fra 1911 kom til at eje og opføre mange mindre huse, der blev lejet ud og solgt. Blandt andet tæt ved stationen. Andersen tjente desuden penge på salg af grøntsager, kyllinger, smågrise, svin, en ko og en hest.
+I 1917 opførte Søren Andersen et moderne bageri i to etager bag nr. 38. Det betød, at produktionen steg i løbet af 1920'erne. Bageriet kom til at gå under navnet 'Brødfabrikken'. Virksomheden leverede blandt andet brød til [[Testrup Højskole]], [[Rytterikasernen|Rytterikasernen i Vester Allé]] og Tranbjerg Kro.
+I 1936 overtog sønnen Tage Hjortshøj forretningen, og i 1936 stoppede produktionen af rugbrød, da man i stedet begyndte at købe rugbrødene hos den store brødfabrik [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]]. Under besættelsen gik brødproduktionen dårligere, og antallet af medarbejdere faldt frem til 1970'erne, hvor der kun var to bagere i bageriet.
 == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==