10.894
redigeringer
Mejlgade: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
m (→Brandkorpset) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | |||
56.15659097104484,10.211448253658407:56.15747614197362,10.211829985478431:56.15839703369354,10.212102397193226:56.158800249570525,10.212102397194105:56.1592380600327,10.212288784168647:56.16106909165343,10.213944760686017:56.16161998089809,10.214382053199689:56.16233585897231,10.215115653202812:56.1631435084733,10.215840117557551~Mejlgade~Fra Skolegade og Bispetorvet til Kystvejen og Østbanetorvet~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
Mejlgade har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet | '''Mejlgade''' er en gammel vej i Aarhus, der går fra [[Østbanetorvet]] til [[Skolegade]]. Den har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet dukkede vejen op for første gang under navnet, ''Medelgade''. Navnet kan føres tilbage til ordet ''”mæthal”'', som betyder middel. I 1700-tallet blev den betegnet ''Middelgade'', og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag. | ||
Husene på den ene side af Mejlgade lå tidligere med haver helt ned til vandet. Det var først | Husene på den ene side af Mejlgade lå tidligere med haver helt ned til vandet. Det var først, da [[Kystvejen]] blev anlagt i 1871, at der blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet. | ||
Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag. | Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag. | ||
[[Fil:Mejlborg.jpg| | [[Fil:Mejlborg.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904]] | ||
=== Mejlgades Port === | === Mejlgades Port === | ||
I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af byens | I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af [[Byporte|byens syv byporte]]. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen. | ||
Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned. | |||
På grunden, hvor [[Mejlgades Port]] lå, ligger i dag [[Mejlborg]]. | |||
=== Erhverv i Mejlgade === | === Erhverv i Mejlgade === | ||
[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg| | [[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|350px|thumb|right|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]] | ||
I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige | I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige typer fabrikker. Et eksempel på disse er et brændevinsbrænderi, der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brænderiet udviklede sig med årene, og i slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes der. | ||
Et andet eksempel er [[Christian Bang (1794-1870)]] | Et andet eksempel på en fabrik i Mejlgade er [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bangs]] oliemølle. Bang var oprindeligt købmand og havde havde stået i lære hos købmand H. F. Raae i Aarhus, hvor han lærte handel. Han fik i 1817 arbejde som handelsbetjent hos købmand [[Thøger Kjersgaard]], som var gift med faderens søster. Christian overtog Kjersgaards købmandsgård i [[Mejlgade 50]] i 1828. I 1830 købte han oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til Mejlgade 50. Christian Bang fik i 1832 bevilling til at drive oliemølle og sæbesyderi. I gården bag ejendommen blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. | ||
=== Skoler === | === Skoler === | ||
| Linje 26: | Linje 34: | ||
På Mejlgade lå også [[Aarhus Katedralskole]]. Skolen kan spore sin oprindelse tilbage til 1195. | På Mejlgade lå også [[Aarhus Katedralskole]]. Skolen kan spore sin oprindelse tilbage til 1195. | ||
Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i [[Vestergade]]. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset. | Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i [[Vestergade]]. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset. | ||
=== Brandkorpset === | === Brandkorpset === | ||
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg| | [[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]] | ||
Ved [[Havgyden]] i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev|Knud Wormslev]]s baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, de var brandmænd. | Ved [[Havgyden]] i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev|Knud Wormslev]]s baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, de var brandmænd. | ||
Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med at Kystvejen blev taget i brug, da sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”. | Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med at Kystvejen blev taget i brug, da sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”. | ||
[[Fil:Mejlgade 6.jpg| | [[Fil:Mejlgade 6.jpg|350px|thumb|left|Mejlgade 6 i 1908]] | ||
=== Borgmesterbolig === | === Borgmesterbolig === | ||
Mejlgade 6 var tidligere Aarhus [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]bolig. Den første borgmester der boede der var [[Ulrik Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode der sluttede i 1919 overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre på Mejlgade 6. | [[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]bolig. Den første borgmester der boede der var [[Ulrik Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode der sluttede i 1919 overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre på Mejlgade 6. | ||
===Brolægning og asfalt === | ===Brolægning og asfalt === | ||
Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten. Dette gjaldt både på fortovet og kørebanen. Belægningen var ikke vedligeholdt tilfredsstillende og i 1800-tallet kunne man derfor ofte læse i avisen at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med at grundejerne på gaden henvendte sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere. I avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”. | Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten. Dette gjaldt både på fortovet og kørebanen. Belægningen var ikke vedligeholdt tilfredsstillende og i 1800-tallet kunne man derfor ofte læse i avisen at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med at grundejerne på gaden henvendte sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere. I avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
*Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968 | *Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968 | ||
*Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013. | *Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013. | ||