10.897
redigeringer
Hartvig Philip Rée (1778-1859): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Hartvig Philip Rée.png|350px|thumb|right|Portræt af Hartvig Philip Rée fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.]] | |||
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | ||
| Linje 14: | Linje 16: | ||
Født 1778 i Fredericia, død 1859 i København. Handelsuddannet i Hamborg-Altona. | Født 1778 i Fredericia, død 1859 i København. Handelsuddannet i Hamborg-Altona. | ||
===Aarhus' rigeste borger=== | |||
I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]], og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en borgruin, hvor han ofte afholdt koncerter. | I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]], og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en borgruin, hvor han ofte afholdt koncerter. | ||
De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd. | De følgende år udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd. | ||
===Synagoge i hjemmet=== | |||
I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning ved sin gård i Vestergade. Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong [[Frederik VI]] og bar mitzvah'er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning ved sin gård i Vestergade. Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong [[Frederik VI]] og bar mitzvah'er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | ||
Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen. Året efter solgte han den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå ([[Vestergade 15]]), til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt. | Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]]. | ||
===Afslutningen på købmandsskabet=== | |||
Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]], overtog forretningen. Året efter solgte han den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå ([[Vestergade 15]]), til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt. | |||
Hartvig | ===Børn med Therese Rée=== | ||
* Marie Rée (1805-1808) | |||
* Philip Hartvig Rée (1807-1841) | |||
* Hendelche (Henriette) Rée (1809, død som barn) | |||
* [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]] (1810-1881, agent og købmand) | |||
* Bernhard Philip Rée (1813-1868, redaktør og politiker) | |||
* Frederikke Rée (1814-1889, gift med Søren Levinsen) | |||
* Joseph Hartvig Rée (1816-1882) | |||
* Julius Rée (1817-1874, grosserer og politiker) | |||
* Anton Hartvig Rée (1820-1886, musiker og komponist) | |||
* Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881, handelskommis) | |||
* Maria Wilhelmine Rée (1823-1902, translatrice) | |||
* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859, musiklærer). | |||
==Hartvig Philip Rée på AarhusArkivet== | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108406 Hartvig Philip Rée]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||