184
redigeringer
Beder-Malling Sogneråd: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
JonasJ (diskussion | bidrag) m (→Baggrund) |
JonasJ (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen. | Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen. | ||
Et par af de mere interessante undtagelser for ovenstående arbejde var under [ | Et par af de mere interessante undtagelser for ovenstående arbejde var under [https://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen], hvor de preussiske tropper kom til området. Her stod sogneforstanderskabet og sognenes beboere for en stor del af forplejningen af de fjendtlige tropper, som de især gav brød, havre, byg, gryn, kød, ærter, hø og halm. Årsagen til, at beboerne leverede forplejning, bliver nævnt på et sogneforstanderskabsmøde i maj 1849. Her antydes det, at forplejningen af de fjendtlige styrker sker for at undgå, at selvsamme styrker skulle plyndre og hærge i området. | ||
Det kan også nævnes, at allerede i september 1851 anbefalede sogneforstanderskabet, at afskaffe [[Skt. Olufsmarkedet]] | Det kan også nævnes, at allerede i september 1851 anbefalede sogneforstanderskabet, at afskaffe [[Skt. Olufsmarkedet]] | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
I 1854 levede Jens Hansen stadig på Horsens Hospital. | I 1854 levede Jens Hansen stadig på Horsens Hospital. | ||
=== Sagen om Peder Holm Frederiksen=== | ==== Sagen om Peder Holm Frederiksen ==== | ||
I september 1852 blev det meddelt i forstanderskabet, at drengen Peder Holm Frederiksen skulle anbringes på Bøgildgård, der i 1830 til 1980 var en opdragelsesanstalt for drenge. Sådan en sag var på ingen måde usædvanlig. Det var mere usædvanligt, hvad der skete på det følgende møde i oktober samme år. Her troppede Peder Holm Frederiksens bror, Søren Frederiksen, gartner på Skårupgård, op og protesterede over anbringelsen. Han sagde, at ”''paa Grund af det Røgte, at de paa bemeldte Institut optagne Drenge, skulle lide en alt for stræng Behandling, - hvorfor han af Broderlig Omhu loved fra 1st Novbr. næstkommende at modtage bemeldte Peder Holm Frederiksen til videre Forsørgelse, dog forventede han hertil Understøttelse af Fattigvæsenet for Beder og Malling Sogne.''” Søren Frederiksen fik godkendt til sin forespørgsel og tilkendt 16 rigsdaler årligt. Dog skulle han ved de fremtidige udbetalinger dokumentere, at hans bror fulgte sin skolegang. Ellers ville forstanderskabet stoppe betalingen. | I september 1852 blev det meddelt i forstanderskabet, at drengen Peder Holm Frederiksen skulle anbringes på Bøgildgård, der i 1830 til 1980 var en opdragelsesanstalt for drenge. Sådan en sag var på ingen måde usædvanlig. Det var mere usædvanligt, hvad der skete på det følgende møde i oktober samme år. Her troppede Peder Holm Frederiksens bror, Søren Frederiksen, gartner på Skårupgård, op og protesterede over anbringelsen. Han sagde, at ”''paa Grund af det Røgte, at de paa bemeldte Institut optagne Drenge, skulle lide en alt for stræng Behandling, - hvorfor han af Broderlig Omhu loved fra 1st Novbr. næstkommende at modtage bemeldte Peder Holm Frederiksen til videre Forsørgelse, dog forventede han hertil Understøttelse af Fattigvæsenet for Beder og Malling Sogne.''” Søren Frederiksen fik godkendt til sin forespørgsel og tilkendt 16 rigsdaler årligt. Dog skulle han ved de fremtidige udbetalinger dokumentere, at hans bror fulgte sin skolegang. Ellers ville forstanderskabet stoppe betalingen. | ||