4.790
redigeringer
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner
Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier (vis kildekode)
Versionen fra 26. aug. 2021, 07:35
, 26. august 2021→Bygningshistorisk kategori
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 101: | Linje 101: | ||
|Markedshaller og [[Kød- og konservesindustri i Århus|slagtehuse]]|| Slagtere havde siden middelalderen været synlige i gadebilledet i Aahus, men i 1861 ønskede man at flytte alle slagtere ud af midtbyen og derved undgå forurening og lugtgener i byen. Det resulterede i, at man i 1871 oprettede et stort svineslagteri syd for havnen. Slagterne i byen blev pålagt andre restriktioner end dem udenfor, hvilket skabte utilfredshed. Byslagterne ønskede bedre forhold, og man oprettede derfor et offentligt slagtehus ved [[Jægergårdsgade]] og [[Hads Herreds Vej]] i 1895. I dette slagtehus var alle slagtere underlagt samme kontrol, og mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle, der selv havde værktøjet, benytte slagtehusets lokaler. Kødet kunne desuden blive kontrolleret af en dyrlæge, hvilket gjorde, at kødkvaliteten steg og slagtehuset blev kvalitetsmærket. | |Markedshaller og [[Kød- og konservesindustri i Århus|slagtehuse]]|| Slagtere havde siden middelalderen været synlige i gadebilledet i Aahus, men i 1861 ønskede man at flytte alle slagtere ud af midtbyen og derved undgå forurening og lugtgener i byen. Det resulterede i, at man i 1871 oprettede et stort svineslagteri syd for havnen. Slagterne i byen blev pålagt andre restriktioner end dem udenfor, hvilket skabte utilfredshed. Byslagterne ønskede bedre forhold, og man oprettede derfor et offentligt slagtehus ved [[Jægergårdsgade]] og [[Hads Herreds Vej]] i 1895. I dette slagtehus var alle slagtere underlagt samme kontrol, og mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle, der selv havde værktøjet, benytte slagtehusets lokaler. Kødet kunne desuden blive kontrolleret af en dyrlæge, hvilket gjorde, at kødkvaliteten steg og slagtehuset blev kvalitetsmærket. | ||
|- | |- | ||
|Finans- og forsikringsinstitutioner med egne bygninger | |Finans- og forsikringsinstitutioner||Finans- og forsikringsinstitutioner med egne bygninger. Det moderne bankvæsen opstod for alvor først i løbet af 1800-tallet. Finansinstitutionerne i Aarhus blev også alle opført i bymidten fra anden halvdel af 1800-tallet og i løbet af 1900-tallet. I 1919 begyndte ideerne til et [[Aarhus Universitet|jysk universitet]] at spire. Særligt erhvervslivet i Aarhus ønskede et universitet i byen, idet man mente, at det også ville komme til gavn for handelslivet i Aarhus. I 1928 påbegyndte man undervisningen i humanistiske fag, i 1933 åbnede man Det Lægevidenskabelige Fakultet, i 1936 Det Økonomiske og Juridiske Fakultet og Det samfundsvidenskabelige Fakultet i 1960’erne. | ||
|- | |- | ||
|[[Hoteller i Aarhus|Hoteller]], gæstgiverier, restaurationer og pensionater|| Aarhus har gennem årene haft talrige gæstgivere, pensionater, restauranter og hoteller. De varierede imidlertid mellem små enkeltmandsejede gæstgivere og hotel-garni’er, hvor opholdet kun inkluderede overnatning med et enkelt eller få værelser og var uden bespisning, pensionater, hvor man under hjemlige forhold kunne bo og spise i en længere periode, og de store traditionelle hoteller med mange værelser, betjening og restaurant. Gæstgiverierne, pensionaterne og hotel-garni’erne var for jævne folk og mellemklassen, mens de større hoteller var for det bedre borgerskab og overklassen. | |[[Hoteller i Aarhus|Hoteller]], gæstgiverier, restaurationer og pensionater|| Aarhus har gennem årene haft talrige gæstgivere, pensionater, restauranter og hoteller. De varierede imidlertid mellem små enkeltmandsejede gæstgivere og hotel-garni’er, hvor opholdet kun inkluderede overnatning med et enkelt eller få værelser og var uden bespisning, pensionater, hvor man under hjemlige forhold kunne bo og spise i en længere periode, og de store traditionelle hoteller med mange værelser, betjening og restaurant. Gæstgiverierne, pensionaterne og hotel-garni’erne var for jævne folk og mellemklassen, mens de større hoteller var for det bedre borgerskab og overklassen. | ||