9.451
redigeringer
Ting- og Arresthuset: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Retsbygningen Børge Venge 1973.jpg|thumb| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15417669501816, 10.200879873955309~[[Ting- og Arresthuset]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15417669501816, 10.200879873955309 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Retsbygningen Børge Venge 1973.jpg|thumb|right|350px|Ting- og Arrestbygningen på [[Vester Allé]]]] | |||
'''Ting- og Arresthuset''' - i daglige tale kaldet '''Retsbygningen''' - blev indviet på [[Vester Allé]] 10 i 1906. Indtil 1940 var bygningen ejet og blev drevet af [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Amt]], hvorefter staten købte bygningen. | '''Ting- og Arresthuset''' - i daglige tale kaldet '''Retsbygningen''' - blev indviet på [[Vester Allé]] 10 i 1906. Indtil 1940 var bygningen ejet og blev drevet af [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Amt]], hvorefter staten købte bygningen. | ||
===Forhistorie=== | ===Forhistorie=== | ||
| Linje 34: | Linje 40: | ||
===Bygningen=== | ===Bygningen=== | ||
Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen. | Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen. | ||
Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk. | Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk. | ||
| Linje 80: | Linje 86: | ||
[[Kategori: Lovgivning & jura]] | [[Kategori: Lovgivning & jura]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||