Kystvejen 7: Forskelle mellem versioner

Linje 52: Linje 52:
Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand.  
Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand.  


Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J. M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H. O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede togbetjent F.G. Eriksen ind sammen med tilskærer H.H. Duusgaard og billetkasserer Martha Møller. Matros J. C. Andersen boede på ejendommen 4. sal, og kioskejer Hansen i ejendommens kælder. Flere af beboerne var i perioden tilknyttet et erhverv, der kunne relateres til havnen. Der boede bl.a. havnearbejdere, fiskere, sømænd, maskinarbejdere og fabriksarbejdere.  I 1980’erne fandtes derudover en tømrermester, arkitekt, pædagog, tobaksarbejder, sekretær, lektor og vognmand på adressen.
Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J.M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H.O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede togbetjent F.G. Eriksen ind sammen med tilskærer H.H. Duusgaard og billetkasserer Martha Møller. Matros J.C. Andersen boede på ejendommen 4. sal, og kioskejer Hansen i ejendommens kælder. Flere af beboerne var i perioden tilknyttet et erhverv, der kunne relateres til havnen. Der boede bl.a. havnearbejdere, fiskere, sømænd, maskinarbejdere og fabriksarbejdere.  I 1980’erne fandtes derudover en tømrermester, arkitekt, pædagog, tobaksarbejder, sekretær, lektor og vognmand på adressen.


Kystvejen 7 gik således fra at være en mondæn ejendom for de velstående borgere i byen til, fra 1940’erne, at være hjem for arbejdere og byens middelklasse. Da ejendommen blev opført i 1895, var [[Kystvejen]] netop blevet anlagt, og strækningen var et af Aarhus’ nyeste og moderne områder. Det smittede af på de beboere, der i begyndelsen sås i ejendommen. I takt med, at Kystvejen blev en integreret del af byen tæt på det pulserende havnemiljø, ændrede klientellet på Kystvejen 7 sig også.
Kystvejen 7 gik således fra at være en mondæn ejendom for de velstående borgere i byen til, fra 1940’erne, at være hjem for arbejdere og byens middelklasse. Da ejendommen blev opført i 1895, var [[Kystvejen]] netop blevet anlagt, og strækningen var et af Aarhus’ nyeste og moderne områder. Det smittede af på de beboere, der i begyndelsen sås i ejendommen. I takt med, at Kystvejen blev en integreret del af byen tæt på det pulserende havnemiljø, ændrede klientellet på Kystvejen 7 sig også.
4.790

redigeringer