19
redigeringer
Sydafrikakomiteen i Århus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Komiteens deltagende organisationer var enige om, at på længere sigt skulle der etableres en landsdækkende solidaritetskomite, men der var opstod alvorlig uenighed om taktikken. Raceprogrammet, MS-Århus og Kommunisterne ville lade en boykotkampagne være snebolden, der efterhånden som den bredte sig, ville skabe grobund for en landsdækkende komite. Internationalt Forum, som havde været med fra starten, ville have den landsdækkende komite dannet først, og forud for boykotten skulle der laves en oplysningskampagne. Striden endte med at Internationalt Forum forlod komiteen inden boykotten gik i gang. | Komiteens deltagende organisationer var enige om, at på længere sigt skulle der etableres en landsdækkende solidaritetskomite, men der var opstod alvorlig uenighed om taktikken. Raceprogrammet, MS-Århus og Kommunisterne ville lade en boykotkampagne være snebolden, der efterhånden som den bredte sig, ville skabe grobund for en landsdækkende komite. Internationalt Forum, som havde været med fra starten, ville have den landsdækkende komite dannet først, og forud for boykotten skulle der laves en oplysningskampagne. Striden endte med at Internationalt Forum forlod komiteen inden boykotten gik i gang. | ||
Boykotten blev faktisk geografisk bred fra starten, og det skyldtes alliancen med Festivalkomiteen, som var et samarbejde mellem en lang række organisationer for uddannelsessøgende og unge. Festivalkomiteen var oprettet for at udbrede dansk deltagelse i den 11.Verdens-Ungdomsfestival på Cuba i 1978, der havde kampen mod Apartheid, som et centralt tema. Festivalkomiteen var et DKU- | Boykotten blev faktisk geografisk bred fra starten, og det skyldtes alliancen med Festivalkomiteen, som var et samarbejde mellem en lang række organisationer for uddannelsessøgende og unge. Festivalkomiteen var oprettet for at udbrede dansk deltagelse i den 11.Verdens-Ungdomsfestival på Cuba i 1978, der havde kampen mod Apartheid, som et centralt tema. Festivalkomiteen var et DKU-initiativ, og samarbejdet mellem Sydafrikakomiteen i Århus og Festivalkomiteen betød, at Sydafrikakomiteen kunne få udbredt sin kampagne via DKUs netværk, og Festivalkomiteen kunne markere sig med en boykotkampagne. Risikoen ved samarbejdet var, at antikommunismen til højre og venstre lurede på Sydafrikakomiteen. Det kom til udtryk da den fremtrædende Venstremand Arne Christiansen gik i pressen i begyndelsen af november 1977 med et angreb på Sydafrikakomiteen, som han betegnede som en "dækorganisation". Angrebet havde sikkert en virkning på borgerlige modstandere af boykotten, men forberedelserne fortsatte. | ||
Boykotten blev især rettet mod sydafrikansk frugt på dåse. Komiteen havde tilrettelagt kampagnen, så et tilsagn fra en butik om ikke at indkøbe flere sydafrikanske varer var nok til at afværge en demonstration foran indgangen. Tanken var, at det ville gøre det nemmere at få købmændene med på boykotten, og det ville jo heller ikke ramme de sydafrikanske eksportører, hvis komiteen krævede allerede afregnede dåser fjernet fra hylderne. | Boykotten blev især rettet mod sydafrikansk frugt på dåse. Komiteen havde tilrettelagt kampagnen, så et tilsagn fra en butik om ikke at indkøbe flere sydafrikanske varer var nok til at afværge en demonstration foran indgangen. Tanken var, at det ville gøre det nemmere at få købmændene med på boykotten, og det ville jo heller ikke ramme de sydafrikanske eksportører, hvis komiteen krævede allerede afregnede dåser fjernet fra hylderne. | ||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Kulimporten fra Sydafrika kom også i focus under boykotkampagnen. ELSAM havde - efter en mindre prøveladning i 1976 - indgået en importaftale med Shell om køb af sydafrikanske kul, og komiteen havde allerede i marts protesteret overfor Udenrigsminister K.B. Andersen med krav om at få stoppet kulimporten. Dagen efter boykotkampagnens start afholdt MIDTKRAFT, en af de store parter i ELSAM, sit repræsentantskabsmøde i Vejlby-Risskov hallen, og komiteen arrangerede en demonstration udenfor, bakket op af elever fra gymnasiet ved siden af. | Kulimporten fra Sydafrika kom også i focus under boykotkampagnen. ELSAM havde - efter en mindre prøveladning i 1976 - indgået en importaftale med Shell om køb af sydafrikanske kul, og komiteen havde allerede i marts protesteret overfor Udenrigsminister K.B. Andersen med krav om at få stoppet kulimporten. Dagen efter boykotkampagnens start afholdt MIDTKRAFT, en af de store parter i ELSAM, sit repræsentantskabsmøde i Vejlby-Risskov hallen, og komiteen arrangerede en demonstration udenfor, bakket op af elever fra gymnasiet ved siden af. | ||
Boykotkampagnen var en overvældende succes, med mange aktivister på gaden, stor afsætning af "Projektørlys på Sydafrika", som måtte genoptrykkes, og som sikrede komiteens økonomi i den kommende periode. Komiteen havde fået mange tilsagn om ikke længere at føre sydafrikanske varer, og efterhånden kom der aktioner i byer ud over hele landet. Da kampagnen sluttede i Århus havde 17 brugser, 127 købmænd plus Magasin, Salling, FØTEX, BILKA, Hami-Vime, Favør, Spar og Centra kæderne lovet at stoppe indkøbene, og i København overgav IRMA sig også. | Boykotkampagnen var en overvældende succes, med mange aktivister på gaden, stor afsætning af "Projektørlys på Sydafrika", som måtte genoptrykkes, og som sikrede komiteens økonomi i den kommende periode. Komiteen havde fået mange tilsagn om ikke længere at føre sydafrikanske varer, og efterhånden kom der aktioner i byer ud over hele landet. Da kampagnen sluttede i Århus havde 17 brugser, 127 købmænd plus Magasin, Salling, FØTEX, BILKA, Hami-Vime, Favør, Spar og Centra kæderne lovet at stoppe indkøbene, og i København overgav IRMA sig også. | ||
Den eneste skuffelse under boykotten var et stort anlagt solidaritetsmøde i "Folkets Hus" med ANCs repræsentant i Skandinavien Sobizana Mnqikana, som vi havde fået ned fra Stockholm. På trods af de mange gadeaktioner, den store pressedækning og de mange involverede aktivister fra Raceprogrammet, MS, DKU og DKP var der højst 50 til mødet. | Den eneste skuffelse under boykotten var et stort anlagt solidaritetsmøde i "Folkets Hus" med ANCs repræsentant i Skandinavien Sobizana Mnqikana, som vi havde fået ned fra Stockholm. På trods af de mange gadeaktioner, den store pressedækning og de mange involverede aktivister fra Raceprogrammet, MS, DKU og DKP var der højst 50 til mødet. | ||
Sydafrikakomiteen i Århus havde med boykotkampagnen opnået en usædvanlig og midlertidig central position i det danske solidaritetsarbejde med Sydafrika. Det blev tydeligt i vinteren 1977/78, da to repræsentanter for komiteen | Sydafrikakomiteen i Århus havde med boykotkampagnen opnået en usædvanlig og midlertidig central position i det danske solidaritetsarbejde med Sydafrika. Det blev tydeligt i vinteren 1977/78, da to repræsentanter for komiteen blev indbudt til et nordisk seminar i Oslo om solidaritetsarbejdet. Det norske "Fellesrådet for det sørlige Afrika" og de svenske Afrikagrupper var ivrige efter at udveksle erfaringer med Sydafrikakomiteen. | ||
Danmarks forhold til Sydafrika var i den grad kommet på den offentlige dagsorden, og det havde boykotkampagnen uden tvivl været med til. Det blev anerkendt af | Danmarks forhold til Sydafrika var i den grad kommet på den offentlige dagsorden, og det havde boykotkampagnen uden tvivl været med til. Det blev anerkendt af Mellemfolkeligt Samvirkes ledelse, som inddrog Sydafrikakomiteen i forberedelserne til den store Sydafrika-høring i Odd Fellow Palæet i København i marts 1978. Arrangementet havde deltagelse af ANCs leder Oliver Tambo, statsminister Anker Jørgensen og en lang række centralt placerede, eller kendte folk. | ||
Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lykkedes at opbygge en stærk lokal komite i Århus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af vores erfaringer. | Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lykkedes at opbygge en stærk lokal komite i Århus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af vores erfaringer. | ||