19
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 33: | Linje 33: | ||
Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lykkedes at opbygge en stærk lokal komite i Århus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af vores erfaringer. | Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lykkedes at opbygge en stærk lokal komite i Århus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af vores erfaringer. | ||
[[Fil:Frugtaktion 1979.jpg|thumb]] | [[Fil:Frugtaktion 1979.jpg|300px|thumb|right|Billedtekst]] | ||
Med dannelsen af Landskomiteen ændrede arbejdet i Sydafrikakomiteen sig efterhånden. Fra starten havde den været en række organisationers fælles initiativ, hvis udvikling især afhang af, at organisationernes repræsentanter kunne enes om målet og midlerne, arbejde sammen og stille arbejdskraft og aktivister til rådighed. Nu var vi en afklaret kreds af engagerede personer, hvoraf vi var nogle organisationsrepræsentanter, der i praksis fungerede uden at skulle forelægge afgørelserne i vores organisationer. Sydafrikakomiteen var ved at udvikle sig til en græsrodsorganisation med støtte fra tilsluttede organisationer. Samtidig var Sydafrikakomiteen i Århus nærmest blevet en underafdeling af Landskomiteen Sydafrika Aktion. Lokalt stolede vi på hinanden; f.eks. lod Raceprogrammet sig ofte repræsentere af den udstationerede militærnægter uden skelen til politisk tilhørsforhold. Vi fortsatte og udbyggede boykotten, samlede penge ind til ANC og SACTU, brugte de fælles netværk og udforskede forbindelserne med Sydafrika i en sådan grad, at vi i 1979, på vegne af Landskomiteen, sendte en dokumenteret rapport om de økonomiske forbindelser til FN. | Med dannelsen af Landskomiteen ændrede arbejdet i Sydafrikakomiteen sig efterhånden. Fra starten havde den været en række organisationers fælles initiativ, hvis udvikling især afhang af, at organisationernes repræsentanter kunne enes om målet og midlerne, arbejde sammen og stille arbejdskraft og aktivister til rådighed. Nu var vi en afklaret kreds af engagerede personer, hvoraf vi var nogle organisationsrepræsentanter, der i praksis fungerede uden at skulle forelægge afgørelserne i vores organisationer. Sydafrikakomiteen var ved at udvikle sig til en græsrodsorganisation med støtte fra tilsluttede organisationer. Samtidig var Sydafrikakomiteen i Århus nærmest blevet en underafdeling af Landskomiteen Sydafrika Aktion. Lokalt stolede vi på hinanden; f.eks. lod Raceprogrammet sig ofte repræsentere af den udstationerede militærnægter uden skelen til politisk tilhørsforhold. Vi fortsatte og udbyggede boykotten, samlede penge ind til ANC og SACTU, brugte de fælles netværk og udforskede forbindelserne med Sydafrika i en sådan grad, at vi i 1979, på vegne af Landskomiteen, sendte en dokumenteret rapport om de økonomiske forbindelser til FN. |
redigeringer