Hans Peder Christensen (1869-1945): Forskelle mellem versioner

Allerede inden besættelsestiden var det imidlertid begyndt at gå ned ad bakke med Christensens helbred. Tit måtte han tage et længere hospitalsophold, men selv forstod han ikke, hvor galt det var.  

Selv om han ved det planlagte valg i 1941 ønskede at søge genvalg på trods af, at han ikke længere levede op til reglen om, at kandidaterne ikke måtte være over 70 år, var han på grund af sygdom nødsaget til at nedlægge sit mandat. Spørgsmålet blev ikke afklaret, da valget blev udsat, og inden tyskerne gav tilladelse til dets afholdelse, var sygdommen så fremskreden, at han måtte nedlægge mandatet. Det var med store vanskeligheder, han kunne rejse sig fra sit sygeleje og deltage i indvielsen af det rådhus, der kom til at stå som et monument over hans arbejde, og siden da fungerede han ikke. Årene frem til sin død i 1945, har ganske givet heller ikke været nemme for ham. Foruden at han var plaget af sygdom, var det sandsynligvis samtidig svært for en virksom mand som ham, pludselig at stå uden for den kreds, hvori han havde været vant til at tage vigtige beslutninger. Efter Hans Peder Christensen blev embedet som borgmester i 1942 overtaget af [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]].