3
redigeringer
Grønlænderhuset: Forskelle mellem versioner
m
Rettelse af personnavne (Ejvin og Inge Bavnbek), samt at Svend Kolte blev forstander EFTER Ejvin Bavnbek
Cjk (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...) Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Lbavnbek (diskussion | bidrag) m (Rettelse af personnavne (Ejvin og Inge Bavnbek), samt at Svend Kolte blev forstander EFTER Ejvin Bavnbek) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] i 1971 den 1. februar fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]]. | Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] i 1971 den 1. februar fik et hjem til sine grønlandske borgere, da ”Grønlænderhuset” blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1000 kvadratmeter stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]]. | ||
Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Århus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og | Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Århus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution med rådmand Jens Arbjerg som formand og et forstanderpar, nemlig århusianske Ejvin og Inge Bavnbek. | ||
Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]]. | Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]]. | ||
Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet. | Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en Århussammenhæng stiftelsen af Grønlænderforeningen ”Kajak” , og op gennem 60´erne blev foreningens medlemstal kraftigt forøget. | Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en Århussammenhæng stiftelsen af Grønlænderforeningen ”Kajak” , og op gennem 60´erne blev foreningens medlemstal kraftigt forøget. | ||
Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, [[ | Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne. | ||
== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold == | == Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold == | ||
Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus. | |||
Bavnbek-parret | Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stifttidende 29.10.1987). | ||
== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet == | == Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet == | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning. | Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning. | ||
Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, | Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, Inge og Ejvin Bavnbek. | ||
Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander | Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. 1981”. | ||
== En ramme for foredrag om Grønland == | == En ramme for foredrag om Grønland == | ||