Aarhus Å: Forskelle mellem versioner

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.

=== Åen og møllen ===

Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

=== Vand fra åen ===