1.778
redigeringer
Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner
→Byen udvides i parisisk ånd
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 114: | Linje 114: | ||
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque. | Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque. | ||
[[000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier. | Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier. | ||