273
redigeringer
Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet udenfor byen ved Vesterport, hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes teglværk|et teglværk]] nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som Kvægtorvet og senere Grisetorvet på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. | Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet udenfor byen ved Vesterport, hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes teglværk|et teglværk]] nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som Kvægtorvet og senere Grisetorvet på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. | ||
I 1894 blev en plan om at opføre et slagtehus ved siden af torvet droppet til fordel for en alternativ placering syd for byen ved Strandvejen. I 1904 fik landboforeningen afslag på støtte til opførelse af to kvæghaller på Vesterbro Torv, da byrådet ønskede at flytte kreaturhandelen til [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det nye slagtehus]]. Det skete i 1907, men ikke uden protester fra landboforeningen og de handlende. | I 1894 blev en plan om at opføre et slagtehus ved siden af torvet droppet til fordel for en alternativ placering syd for byen ved Strandvejen. I 1904 fik landboforeningen afslag på støtte til opførelse af to kvæghaller på Vesterbro Torv, da byrådet ønskede at flytte kreaturhandelen til [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det nye slagtehus]]. Det skete i 1907, men ikke uden protester fra landboforeningen og de handlende. | ||
=== Fra landsbyidyl til stenørken === | === Fra landsbyidyl til stenørken === | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Kvarteret og trafikken fortættes === | === Kvarteret og trafikken fortættes === | ||
Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1916 solgte familiefirmaet Langballe og søn teglværket og deres store købmandsgård | Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1834 havde købmand [[Carl Christian Langballe]] købt en købmandsgård på hjørnet af Vesterport og det senere Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet Langballe og søn teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for bilværkstedet Schrøder og Rasmussen og et FDB-lager. På teglværket og Aarhus Trælasthandels grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget en række 4 ½-etages rødstensejendomme til at huse byens voksende arbejderbefolkning. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget trælasthandeler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede stadslægen byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.” | ||
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
=== Hvis krigen kommer === | === Hvis krigen kommer === | ||
”Vesterbro Torv er blevet en skraldeplads”. Med disse hårde ord opfordrede Aarhus Stiftstidende i 1946 byrådet til at plante nogle træer og fjerne det grimme toilet, der fik torvet til at ligne en baggård. I 1953 blev torvet omlagt for at gøre plads til et underjordisk garageanlæg og beskyttelsesrum som led i beredskabet under den kolde krig. Bygmesteren var murermester [[Anker Jacobsen]], der i denne periode byggede en række atomsikre beskyttelsesrum under byens pladser og rutebilstationen [[Aarhus rutebilstation]]. For at forskønne torvet plantede man nogle træer og slyngplanter, men toilettet, brevdueboden og en pølsemand blev. I 1980 blev Aarhus kåret til Danmarks bedst beskyttede by, selvom det ville tage Civilforsvaret 12 timer at gøre beskyttelsesrummene klar, hvis atomkrigen kom. | ”Vesterbro Torv er blevet en skraldeplads”. Med disse hårde ord opfordrede Aarhus Stiftstidende i 1946 byrådet til at plante nogle træer og fjerne det grimme toilet, der fik torvet til at ligne en baggård. I 1953 blev torvet omlagt for at gøre plads til et underjordisk garageanlæg og beskyttelsesrum som led i beredskabet under den kolde krig. Bygmesteren var murermester [[Anker Jacobsen]], der i denne periode byggede en række atomsikre beskyttelsesrum under byens pladser og rutebilstationen [[Aarhus rutebilstation]]. For at forskønne torvet plantede man nogle træer og slyngplanter, men toilettet, brevdueboden og en pølsemand blev. I 1980 blev Aarhus kåret til Danmarks bedst beskyttede by, selvom det ville tage Civilforsvaret 12 timer at gøre beskyttelsesrummene klar, hvis atomkrigen kom. | ||
=== Kampen om torvets fremtid === | === Kampen om torvets fremtid === | ||
| Linje 41: | Linje 39: | ||
[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902.]] | [[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902.]] | ||
=== Trafik === | === Trafik === | ||