273
redigeringer
Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Kvarteret og trafikken fortættes === | === Kvarteret og trafikken fortættes === | ||
Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1916 solgte familiefirmaet Langballe og søn teglværket og deres store købmandsgård mellem Vesterport og Vester Allé. Med undtagelse af en enkelt længe ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for bilværkstedet Schrøder og Rasmussen og et FDB-lager. På teglværket og Aarhus Trælasthandels grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget en række 4 ½-etages rødstensejendomme til at huse byens voksende arbejderbefolkning. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede stadslægen byggeriet | Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1916 solgte familiefirmaet Langballe og søn teglværket og deres store købmandsgård mellem Vesterport og Vester Allé. Med undtagelse af en enkelt længe ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for bilværkstedet Schrøder og Rasmussen og et FDB-lager. På teglværket og Aarhus Trælasthandels grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget en række 4 ½-etages rødstensejendomme til at huse byens voksende arbejderbefolkning. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget trælasthandeler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede stadslægen byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.” | ||
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | ||