Erhvervsarkivet: Forskelle mellem versioner

Erhvervsarkivets samlinger omfatter omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale er fra 1500-årene. Fra slutningen af 1700-årene bliver samlingerne stadig mere fyldige, og hovedparten stammer fra perioden 1850-1950. Der findes omkring 7000 arkiver fra virksomheder af enhver art. Hovedvægten ligger på materiale fra handels-, industri- og håndværksfirmaer, men der er også betydelige samlinger fra bl. a. transportsektoren, penge-, kredit- og forsikringsselskaber samt liberale erhverv. Der er bevaret arkiver fra omkring 800 erhvervs- og fagorganisationer. Til de væsentligste hører omfattende samlinger fra erhvervenes hovedorganisationer og de store arbejdsgiversammenslutninger.  

Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[E. Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. De første år arbejdedes der i lokaler på rådhuset. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave.

Erhvervsarkivets opgave har gennem alle årene været at dokumentere erhvervslivets historie fra hele landet. De første skridt var taget af landsarkiverne og forskellige forskergrupper i København i 1920’erne og 1930’erne. De ville tilføje historieskrivningen en samfundsfaglig relevans. Historikerne skulle løfte blikket fra de statslige og officielle papirer og se på civilsamfundet og ikke mindst virksomhederne og deres organisationers betydning. Det var i virkeligheden en revolutionerende ny tilgang. Ingen kunne dog skabe en blivende ramme om ambitionerne før Erhvervsarkivet.