Skt. Nikolajs Kirke: Forskelle mellem versioner

760 bytes tilføjet ,  4. november 2015
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Skt. Nikolajs Kirke.jpg|300px|thumb|right|Skt. Nikolaj Kirke fotograferet i 1985.]]
[[Fil:Skt. Nikolajs Kirke.jpg|300px|thumb|right|Skt. Nikolaj Kirke fotograferet i 1985.]]


Kirken på [[Frederiks Allé]] 37 ved det sydlige hjørne af [[Rådhusparken]] har i mange år levet en anonym tilværelse. Oprindeligt tilhørte den den katolsk - apostolske menighed, en del af den katolsk - apostolske kirke, der blev grundlagt i Skotland 1832, og som havde som sin præmis, at Kristi genkomst var nært forestående. Trossamfundet kom til Danmark med Sir Georg Hewett i 1861, og i 1879 blev menigheden i Aarhus oprettet.  
===Den Katolsk-Apostolske Kirke
Skt. Nikolajs Kirke===


Den røde murstenskirke på Frederiks Allé blev opført i 1893 efter tegninger af [[Emanuel Edvard Christie Fleischer]] og [[Hjalmar Kjær]], og den første gudstjeneste i kirken blev holdt 23. april 1893.  
Kirken [[Frederiks Allé 37]] ved det sydlige hjørne af [[Rådhusparken]] har i mange år levet en anonym tilværelse. Kirken tilhørte den Katolsk-Apostolske menighed, en del af den Katolsk-Apostolske Kirke.


Menighedens storhedstid var i 1940'erne, hvor de dengang 600 medlemmer udover kirken i Frederiks Allé havde en mindre kirke i [[Thunøgade]]. Trossamfundet hvilede på udnævnelsen af 12 apostle, der angiveligt havde profetiske evner, og som var de eneste, der kunne udnævne nye præster.  
Kirken blev som trossamfund under navnet "the Catholic Apostolic Church", grundlagt i 1832 i den engelske landsby Albury i grevskabet Surrey på herresædet Albury Park, som den engelske bankmand, godsejer og parlamentsmedlem Henry Dummond ejede.
Kirkens trosgrundlag er dels en forestilling om Kristi snarlige genkomst og på udnævnelsen af 12 apostle, der angiveligt havde profetiske evner, og som var de eneste, havde myndighed til at udnævne nye præster.
Dummond blev i 1832 indsat som en af kirkens første ledende præster og
Albury stedet for kirkens første menighed.
Herresædet Albury Park og senere en kirke, Apostlenes Kapel bygget i Albury i 1840, forblev centrum, møde- og uddannelsessted for den katolsk-apostolske kirkes præster fra hele verden.
 
===Kirkens ankomst til og opblomsring i Aarhus===
 
Trossamfundet kom til Danmark med Sir Georg Hewett i 1861, og i 1879 blev menigheden i Aarhus oprettet.
Dernæst opførte man i 1893 med udgangspunkt i tegninger af [[Hjalmar Kjær]] og [[Emanuel Edvard Christie Fleischer]] en kirkebygning, hvor den første gudstjeneste blev afholdt 23. april 1893.
Ved siden af sit arbejde som arkitekt arbejdede Emanuel Edvard Christie Fleischer som evangelist i den katolsk-apostolske kirke, indsat som sådan i april 1877 med Jylland som distrikt.
 
Medlemsnedgang og transformation til Kaldæisk menighed
Menighedens storhedstid var i 1940'erne, hvor de dengang 600 medlemmer udover kirken i [[Frederiks Allé]] havde en mindre kirke i [[Thunøgade]].  
Tiltrods for at menigheden i 1953 sagde farvel til sin sidste præst, [[Frant Hühn]], og var blevet reduceret betydeligt i størrelse og omfang, døde kirkens liv og virke ikke helt ud, fordi aktiviteterne overgik til at blive ledet af menighedens lægfolk.
I slutningen af den katolsk-apostolske menigheds periode i kirken blev den højest brugt en halv time om ugen, ligesom menigheden var svundet betragteligt ind.
1. december 2010 blev nøglerne til kirken overdraget til den katolske kirke, som efterfølgende indrettede kirken til den kaldæiske menighed i Aarhus. Ved samme lejlighed blev kirken omdøbt til [[Skt. Nikolajs  Kirke]].


Da den sidste apostel døde i 1901 betød det derfor, at præsterne gradvist faldt fra. Og i 1953 måtte også den aarhusianske menighed sige farvel til sin sidste præst, Frant Hühn. Hermed døde menigheden dog ikke ud; men de kirkelige aktiviteter blev nu ledet af menighedens lægfolk, og de blev med tiden stærkt reduceret i antal og omfang.


I slutningen af den apostolske menigheds periode i kirken blev den højest brugt en halv time om ugen, ligesom menigheden var svundet betragteligt ind.


1. december 2010 blev nøglerne til kirken overdraget til den katolske kirke, som efterfølgende indrettede kirken til den kaldæiske menighed i Aarhus. Ved samme lejlighed blev kirken omdøbt til '''Skt. Nikolajs Kirke'''.


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
11

redigeringer