Sporvogne i Aarhus: Forskelle mellem versioner

=== Hestetrukne sporveje ===

I Aarhus medførte bygningen af jernbanen og udvidelsen af [[Aarhus Havn|havnen]], at der i 1860’erne opstod et nyt industrielt og demografisk vækstområde omkring [[Sønder Allé]]. Mellem dette vækstområde og det gamle bycentrum ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] blev der skabt en god trafikforbindelse med åbningen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884. I forbindelse med bygningen af broen blev [[Søndergade]] gjort til en bred, lige og terrænmæssigt jævn hovedgade, som var velegnet til at nedlægge hjulspor i. Et nyoprettet Aarhuus Sporvejsselskab indgik i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'.  

=== Elektriske sporvogne ===

Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.

=== Bussernes indtog ===

I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling.  

Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus|schalburtage]]". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.