Sporvogne i Aarhus: Forskelle mellem versioner

I 1896 oprettede vognmand J. Chr. Dyhr en regelmæssig omnibusforbindelse uden nedlagte hjulspor mellem [[Frederiks Allé]] og Østbanetorvet. Ruten gik ad [[Jægergårdsgade]], [[M.P. Bruunsgade]] og [[Banegårdspladsen]] og derfra videre ad den samme rute som Aarhuus Sporvejsselskab tidligere havde foreslået. Ruten synes at have været en god forretning, men da [[Aarhus Gasværk|Århus Elektricitetsværk]] blev opført, blev der skabt grundlag for elektriske sporvogne, og Dyhr valgte at trække sig ud mens legen endnu var god. Han standsede derfor hestevognsdriften i september 1903. Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med Århus byråd om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant. [[Fil:Sporvogne (Ukendt) 1951.jpg|350px|thumb|left|Sporvogn kørende mod nord på Søndergade.]] Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.  

Den Anden Verdenskrig og [Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "schalburtage". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på Finderupvej havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af krigstidens materialemangel, og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Århus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Århus opgivet.