11.457
redigeringer
Grønland: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Føhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]]. | I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Føhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]]. | ||
Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården|fattiggården]]. Badefaciliteterne var dog ret simple i folkebadeanstalten, som var blevet opført i en ombygget kostald med bølgebliktag. I 1926 lukkede Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt, der var den første kommunale badeanstalt i byen. Efter 17 års brug var den simple badeanstalt blevet udslidt og uhygiejnisk. Samtidig skulle grunden bruges til udvidelsen af elværket, der havde vokset sig stort på nabogrunden. | Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg|400px|thumb|right|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]] | ||
Badefaciliteterne var dog ret simple i folkebadeanstalten, som var blevet opført i en ombygget kostald med bølgebliktag. I 1926 lukkede Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt, der var den første kommunale badeanstalt i byen. Efter 17 års brug var den simple badeanstalt blevet udslidt og uhygiejnisk. Samtidig skulle grunden bruges til udvidelsen af elværket, der havde vokset sig stort på nabogrunden. | |||
===Fra tran til gas=== | ===Fra tran til gas=== | ||
| Linje 21: | Linje 23: | ||
===Belysningsvæsenet opslugte Grønland=== | ===Belysningsvæsenet opslugte Grønland=== | ||
[[Fil: | [[Fil:Midtkraft 1958, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|I 1950'erne havde belysningsvæsenet - nu kaldet [[Midtkraft]] - vokset sig stort og dominerede gadebilledet i det tidligere "grønne land".]] | ||
Med oprettelsen af Aarhus Belysningsvæsen var Grønlands skæbne forseglet. Efterspørgslen på energi voksede de følgende år endnu hurtigere end byen, og i 1925 udvidede man første gang gasværket. I 1934 opførte man en forbrændingsanstalt, hvis kedler blev sat i forbindelse med elværkets turbiner. Året efter begyndte opførelsen af en ny administrationsbygning til belysningsvæsenet. Dermed forsvandt det sidste stykke af gaden Grønland, hvis sidste huse kommunen for længst havde opkøbt. | Med oprettelsen af Aarhus Belysningsvæsen var Grønlands skæbne forseglet. Efterspørgslen på energi voksede de følgende år endnu hurtigere end byen, og i 1925 udvidede man første gang gasværket. I 1934 opførte man en forbrændingsanstalt, hvis kedler blev sat i forbindelse med elværkets turbiner. Året efter begyndte opførelsen af en ny administrationsbygning til belysningsvæsenet. Dermed forsvandt det sidste stykke af gaden Grønland, hvis sidste huse kommunen for længst havde opkøbt. | ||