11.457
redigeringer
Besættelsen af Aarhus i 1849: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus Gamle Rådhus|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen: | 13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus Gamle Rådhus|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen: | ||
| Linje 77: | Linje 72: | ||
Herefter var Århus ikke længere i direkte berøring med krigen. Preussen sluttede først officielt fred med Danmark 2. juli 1850, hvorefter Slesvig-Holsten igen stod alene. Der var fortsat kampe i Slesvig, indtil slesvig-holstenerne opgav og trak sig tilbage i januar 1851. | Herefter var Århus ikke længere i direkte berøring med krigen. Preussen sluttede først officielt fred med Danmark 2. juli 1850, hvorefter Slesvig-Holsten igen stod alene. Der var fortsat kampe i Slesvig, indtil slesvig-holstenerne opgav og trak sig tilbage i januar 1851. | ||
===Spor efter treårskrigen i Aarhus=== | |||
I Aarhus findes i dag flere spor efter treårskrigen. | |||
Mest markant er det på [[Frederiksbjerg]], hvor en række gader er blevet opkaldt efter ledende officerer i krigen. [[Schleppegrellsgade]] er opkaldt efter oberst [[Friderich Adolph Schleppegrell]], [[de Mezas Vej]] er opkaldt efter overgeneral [[Christian de Meza]], [[Hedemannsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [[Hans Hedemann]], [[Ryesgade]] er opkaldt efter generalmajor [[Olaf Rye]], Lundingsgade er opkaldt efter major [[Niels Christian Lunding]] og [[Læssøesgade]] er opkaldt efter oberst [[Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe|Frederik Læssøe]]. | |||
Derudover findes [[Rytterstenen]] i krydset ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]]. Stenen er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]]. I forbindelse med 50-års markeringen af træfningen, blev plantet en blodbøg ved Randersvej. Den store blodbøg blev fældet i 2010 til fordel for den kommende [[Letbanen|letbane]]. På [[ARoS]] er slaget blevet skildret af [[Jørgen Valentin Sonne]] – der har lagt navn til [[Sonnesgade]] - på et maleri fra 1853. | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||