Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner

Aarhus Lufthavn (vis kildekode)

Versionen fra 23. jan. 2014, 16:16

341 bytes fjernet , 23. januar 2014

ingen redigeringsopsummering

TNK

Administratorer

812

redigeringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 I takt med at de skrøbelige flyvende stilladser blev mere og mere driftsikre steg deres egnethed som egentligt transportmiddel. I første omgang blev de blot brugt til rundflyvninger i det nære, men efterhånden fik de en større og større aktionsradius.
 Flyvemaskinerne lettede og lande oftest fra Skejby mark - lige nord for det nuværende vandtårn på Randersvej.
-Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem. På arealet gik slagtermester Fr. Hasles kreaturer, og han skulle derfor spørges tilladelse, hver gang området skulle bruges.
+Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem. På arealet gik slagtermester Fr. Hasles kreaturer, og han skulle spørges tilladelse, hver gang området skulle bruges.
+[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|450px|thumb|right|En af de første flyvninger i Aarhus i 1917. Fotograf [[Emil A. Ebbesen]]]]
-De første drøftelser om en landingsplads kommer også hurtigt frem i Byrådsforhandlingerne. Der skulle dog gå en del år, før man kom frem til en løsning, der endnu den dag i dag kan komme til debat.
+===De første ideer===
-[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|450px|thumb|right|En af de første flyvninger i Aarhus i 1917. Fotograf [[Emil A. Ebbesen]]]]
+Situationen var uholdbar, og tankerne om en rigtig flyveplads voksede efterhånden frem. Ideen nåede byrådet i 1919, men nogen flyveplads kom der ikke ud af debatten.
+Sidenhen henvendte flere private investorer sig med henblikt på en egentlig beflyvning af en rute fra Aarhus. En af de første kom fra virksomheden American Oil Comp., som i 1925 henvendte sig til [[Aarhus Byråd|byrådet]] for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark som flyveplads for en fast luftforbindelse til København. Det førte dog ikke til andet end nye og lange drøftelser.
+Et nyt stridspunkt dukkede også op i drøftelserne om flyvepladsen. For hvor var nu den bedste og mest egnede placering. [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]] var alle i spil, men det var som om, at jo flere muligheder der var, jo større blev uenigheden.
+Økonomien var dog den altoverskyggende årsag til, at byrådet ikke ville gå videre med sagen. Borgmester [[Jacob Jensen]] ville have staten til at medfinansere anlægsudgifterne. På et byrådsmødet udtalte han således: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)
-===De første ideer===
-Til flyveopvisningerne, som var populære, brugtes af og til [[Skejby Mark]]. En egentlig flyveplads blev dog ikke etableret. Drøftelserne om sådan en kom ikke rigtig igen før i 20'erne. Det startede med, at virksomheden American Oil Comp. rettede henvendelse til [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1925, for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark til at lave en fast luftforbindelse til København. Det førte til at Byrådet diskuterede økonomien i projektet. Det økonomiske aspekt endte med at bremse projektet. I Aarhus arbejder dele af byrådet dog videre med projektet, hvor man bl.a. kigger på [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]]. Men lufthavnen bliver ikke til noget. projektet var ganske simpelt en enorm opgave, som der ikke var økonomisk råderum til at løfte. Da der heller ikke var nogle private investorer, der ville bruge de nødvendige penge, endte planerne med ingenting.
 ===Kirstinesmindes Flyveplads===
-I 1930'erne steg interessen igen. Men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviste endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. I 1933 tilføjer den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]] en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)
 I 1939  begyndte man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere realistiske øjne. Man diskuterede om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man rettede derfor henvendelse til Socialministeriet. Man havde bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet meldte tilbage, at de ville dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det blev tungen på vægtskålen. Aarhus Byråd havde i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del havde hidtil været for tung. Med tilskudet havde kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen havde altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstines Mindes Flyveplads]].