421
redigeringer
Jøder i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: | Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: | ||
”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger. | ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger. | ||
===== Driftige borgere ===== | |||
På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland. | |||
I 1810 kom [[Hartvig Philip Rée]] til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen, startede en saffiansfabrik og et farveri og etablerede en rederi-virksomhed. I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen; ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée | Rée]] og [[Magnus Lazarus | Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”'' (uddrag af Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959, s. 46) | |||
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | ||