Spørring Sogn er et sogn i Aarhus Nordre Provsti, og har Spørring Kirke som sognekirke. Indtil kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Lisbjerg Herred. Landsbyen Spørring har gået under navnene Spyrind (ca. 1306) og Spørynge (ca. 1439). Sognet var i 2022 hjemsted for 1.184 indbyggere, hvoraf 859 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognets historie

I 1960 var der 78 husstande i Spørring, Spørring Mark og Kærhuse; kirke, skole (oprettet 1921), sognebibliotek, kro, hotel med forsamlingssal, mejeriet Bogenhøj (som blev nedlagt 1963) og telefoncentral. Gården Restrup blev købt af Vejlby Landbrugsskole som forsøgsgård.

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Spørring Kirke

Spørring Kirke ligger på en lille bakke i bunden af en dyb ådal i det, der nu er den nordlige del af landsbyen, Spørring. Kirken bestod oprindeligt kun af det romanske skib, kor og apsis, der formodentlig opførtes i anden halvdel af 1100-tallet.

Befolkningsudvikling i Spørring Sogn

År Befolkning
1850 325
1901 465
1954 479
1955 511
1970 673
1980 798
1990 716
2000 800
2002 810
2007 912
2010 1.052
2015 1.114
2020 1.138
2022 1.184

Se også

Spørring Sogn på AarhusArkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Spørring Sogn

Litteratur og henvisninger: