Bülowsgade
Bülowsgades nordlige del er anlagt 1878 og navngivet efter den danske officer Frederik Rubeck Henrik Bülow(1791-1858). Han udmærkede sig i Treårskrigen som brigadechef i slagene ved Bov, Slesvig, Nybøl og Dybbøl i 1848. Han fik stor berømmelse som overgeneral for det sejrrige udfald fra Fredericia i 1849. Den sydlige del af gaden mellem Skt. Pauls Gade og Tietgens Plads er anlagt i 1901.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon