Aarhus Gymnastik Forening
Foreningen blev stiftet 26. september 1880 på initiativ af C. Christensen, Chr. Nielsen, C.R. Byberg, E. Floor, Axel Schmidt, O. Dewsen, Chr. Poulsen, J. Philipson, N. Pommerincke, M. Anchersen, A. Hvilsted.
_1887.jpg){kind=link}
Til den første bestyrelse valgtes som formand kaptajn F. Baumann, grosserer Carl Bertelsen som kasserer, købmand Axel Schmidt som sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen.
Foreningens oprindelige formål var:" at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer ". Senere blev det ændret til: "at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt ".
Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.
Grundlaget for AGF var som formålet siger hovedsageligt gymnastik, men i 1896 tog sergent J.C. Jensen initiativ til at oprette en atletikafdeling i gymnastikforeningen. Umiddelbart efter århundredskiftet, i årene fra 1902 til 1906, kom så yderligere afdelinger til i hurtigt tempo - de fleste på initiativ af den foretagsomme H.M. Lind. Fodbold (1902), svømning (1902), damegymnastik (1903) (først på dette tidspunkt fik kvinder adgang til foreningen) og tennis (1906). Derefter skulle der gå næsten 30 år før den næste afdeling kom til - håndboldafdelingen - som i 1935 startede op under atletikafdelingens beskyttende vinger, men to år senere blev gjort til en selvstændig afdeling. Og så skulle der gå næsten 60 år før AGF fik den foreløbig seneste afdeling - basketball - på programmet. Det skete i 1992.
I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andre Søndre Skole, hvor der blev dyrket den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen. Svømningen foregik eksempelvis i starten i Aarhus Bugt. Fodboldafdelingen startede med at holde til på Galgebakken, men flyttede siden til det grønne område ved Dalgas Avenue - hvor også atletikken holdt til - og hvor man efter Landsudstillingen i 1909 overtog en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved Tangkrogen og op på Dalgas. I forbindelse med indvielsen af Aarhus Idrætspark i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjalt især for atletikken og fodboldens vedkommende - især i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.
FREDENSVANG I 1935 købte AGF et stort markareal i Fredensvang i Viby Sogn. I de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele det smukke idrætsanlæg blev indviet i 1942. AGF holder stadig til på dette område, for så vidt angår tennis- og fodboldafdelingen. Svømmeafdelingen forlod efterhånden det kolde vand i bugten og lagde aktiviteterne ind i Badeanstalten i Spanien, og flyttede herfra mange år senere ud til det nyopførte Aarhus Svømmestadion på Ingerslev Boulevard. Herre- og damegymnastikafdelingerne blev efterhånden slået sammen til én afdeling, og har gennem alle årene holdt til på forskellige skoler i byen, indtil Marselisborg Gymnastikcenter på Dalgas Avenue blev etableret. Håndboldafdelingen holdt fra starten til i den Gamle Stadionhal (en del kampe blev dog afviklet i Aarhus Hallen i midtbyen), indtil man i starten af 1950'erne fik helt fantastiske forhold med opførelsen af Den ny Stadionhal (siden er så Arenaen også kommet til). Basketball holdt fra starten til i hallen ved Svømmestadion på Ingerslev, men har også aktiviteter i Aarhus Idrætspark.
AGF deltog som sagt i arbejdet omkring etableringen af Aarhus Idrætspark og var også med, da Fællesforeningen for Jydske Idrætsforeninger, S.I.K.A. og Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger dannedes. Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger fik i første omgang en kort levetid. Den startede 20. juni 1866 med måtte opgives allerede to år efter, i 1868. Igen i 1897 gjordes et nyt forsøg, ved at starte Sammenslutningen af Jydske Gymnastikforeninger.
DANSKE MESTERSKABER I 1912 vandt Einer Møbius AGF's første danske mesterskab. Disciplinen var enkeltmandsgymnastik. Det blev starten på de mange danske mesterskaber - især hjemført af svømme- og atletikafdelingen, men også af fodbold- og håndboldafdelingen - som har placeret Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF) som den suverænt mest vindende idrætsklub i Danmark. Langt over 300 officielle DIF-mesterskaber har AGF vundet - og der er meget luft ned til nummer to på listen!
I 1880, da foreningen startede var der ca. 40 medlemmer, i 2012 har foreningen over 3700 medlemmer.
AGF har sammen med andre aktionærer et børsnoteret aktieselskab, kaldet Aarhus Elite A/S. Dette selskab forpagter og driver i dag Aarhus Idrætspark og det er også i dette selskab Superligaholdet i fodbold hører til. Licensen til at spille fodbold i DBU's turneringer ligger dog fortsat hos moderklubben Aarhus Gymnastikforening af 1880. Superliga-fodbolden (Aarhus Elite A/S) lejer sig i det daglige ind hos AGF i Fredensvang ifm. træning. På AGF's baneanlæg i Fredensvang er der både almindelige græs-fodboldbaner, men også en topmoderne kunstgræs-fodboldbane, foruden tennisbaner og tennishal.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon