Niels Christian Christensen

Version fra 12. mar. 2014, 15:28 af JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Restauratør '''Niels Christian Christensen''' - kaldet '''Jess Christensen''' Født 17. april 1884 Jess Christensen kom i lære på Hotel Dagmar i Randers i 1898. Året ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Restauratør Niels Christian Christensen - kaldet Jess Christensen

Født 17. april 1884

Jess Christensen kom i lære på Hotel Dagmar i Randers i 1898. Året efter fik han en stilling på Restaurant Mejlborg i Aarhus. Han nåede dog kun at arbejde her et par måneder før Mejlborg blev totalt ødelagt i en stor brand.

Efter ulykken rejste Jess Christensen til København, hvor han blandt andet arbejde som tjener på Hotel d'Angleterre.

Efter nogle år i København rejste Christensen til udlandet, hvor han blandt andet arbejde et halvt år i Tyskland. Herefter arbejdede han nogle år som herskabstjener hos lensgreve A.P. Bernstorff på godset Kattrup ved Jyderup.

I 1909 vendte Christensen tilbage til Aarhus, hvor han arbejdede i otte på Café Rossi ved Bispetovet. Han arbejdede også ved Vennelyst Pavillonen og Casinoet inden han i 1926 blev restauratør på Thors Mølle i Marselisborgskovene.

Christensen var vært på Thors Mølle indtil den blev beslaglagt af tyskerne i 1944.

I 1947 kunne Jess Christensens søn Georg Stage Christensen genåbne en nyrenoveret Thors Mølle.

Kilde

  • Århus Amtstidende 16.04.1964
  • Århus Stifts Årbøger 1959, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
  • Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig, Aarhus 1966. Bestil materiale