Sabroe kølemaskiner og Dania A/S
Købmandssønnen Thomas Thomassen Sabroe startede i slutningen af 1880’erne et handelsfirma med salg af korn og støbegods, og i 1893 etablerede han sit eget værksted med montør i Århus. Firmaet fik fra starten et godt navn som leverandør af maskiner til mejerier og margarinefabrikker. I 1895 blev ingeniør Carl Gottlieb optaget i firmaet som kompagnon og konstruktør, og firmaet udvidede sin produktion til også at omfatte kølemaskiner. Med dette for øje opkøbte Sabroe det gamle kommunehospital i Dynkarken og indrettede det til fabrik. Anlægget i Dynkarken blev sidenhen ombygget og udvidet i flere omgange, da Sabroe fabrikken voksede sig stor. Den 29. juli 1897 holdt Sabroe et møde med en række af de største forretningsmænd i Århus, og Sabroe opnåede deres støtte som indskydere til at omdanne firmaet til aktieselskab. Den 1. september 1897 stiftedes Aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. med en aktiekapital på 150.000 kr. Sabroe og Gottlieb blev direktører, mens bestyrelsen udgjordes af grossererne Otto Langballe, Johannes Baune og Hans Schourup. Sabroe forlod ledelsen i 1903, mens Gottlieb fortsatte som direktør og senere enedirektør, indtil han gik af i 1936.
_1899.jpg)
_1922.jpg){kind=link}
Sabroes kølemaskiner slog hurtigt an i både Danmark og udlandet, og fabrikken blev storleverandør til de danske andelsmejerier. Dernæst fik fabrikken også mange kunder blandt chokolade- og margarinefabrikker, slagterier, m.m. Fra 1902 og frem blev fabrikken fast leverandør af skibskøleanlæg til DFDS. Trods fremgangen befandt fabrikken sig konstant på randen af en likviditetskrise omkring år 1900. Der var tale om en overgangsperiode, hvor flere af de oprindelige danske afsætningsmarkeder efterhånden blev mættet, mens antallet af konkurrerende nye udbydere voksede. Sabroe fabrikken valgte derfor at gå ind i en specialisering i den mest profitable produktion, nemlig kølemaskiner og køleanlæg, suppleret med et antal andre produkter. Det var samtidig en erkendelse af, at det danske hjemmemarked var for lille, og Sabroe fabrikken, som længe havde haft kunder i udlandet, blev til en overvejende eksportorienteret virksomhed. Fabrikkens første filial i udlandet blev anlagt på den anden side af Jorden. Da danskeren Gudmand Akselbo i 1926 stiftede en maskinfabrik i Japan, indskød Sabroe fabrikken 57 % af aktiekapitalen i firmaet, der fik navnet Nippon Sabroe Co. Vedtægterne hos Sabroe fabrikken hjemme i Danmark havde ikke forudset muligheden for investeringer i udlandet og blev derfor ændret i den anledning. Det blev begyndelsen til en udvikling som især tog fart efter den Anden Verdenskrig, og som førte til, at Sabroe fabrikken fik datterselskaber og samarbejdspartnere i mange lande.
Med specialiseringen i kølemaskiner som udgangspunkt gennemførte fabrikken i årene omkring 1920 en langsigtet produktudvikling. Den voksende udbredelse af iskrememaskiner, køleskabe, kølehuse og airkonditioning m.v. skabte et stort og stabilt marked for fabrikkens produkter. Devalueringen af kronen i 1933 gjorde desuden fabrikkens produkter mere konkurrencedygtige i udlandet. Den økonomiske verdenskrise i 1930’erne ramte derfor kun fabrikken kortvarigt. I 1940 udviklede fabrikken en såkaldt skælismaskine, hvor isflager erstattede blokis som afkølingsmiddel, og fabrikken blev kendt for sin ekspertise på dette område. Under den Anden Verdenskrig moderniserede fabrikken sin maskinpark, og administrationsbygningen blev ombygget og udvidet. Blandt fabrikkens forskellige produktudviklinger efter krigen var én bestemt opfindelse særlig vigtig. Konkurrencen på verdensmarkedet inden for kølemaskiner og køleanlæg var i høj grad et kapløb mellem virksomhederne om at udvikle de bedste typer af kompressorer, som regulerede vekselvirkningen mellem kondensering og fordampning i køleanlæggene. I første halvdel af 1950’erne foretog Sabroe fabrikken en stor investering i at udvikle en ny type kompressorer, kaldet Multicylinder Kompressor. Det var en grundmodel som havde næsten universel anvendelse i kølemaskiner, uanset hvilken størrelse, type, anvendelse eller geografisk område disse end måtte have. Dette skabte mulighed for seriefabrikation og stordriftsfordele, sådan at produktionen kunne udvides voldsomt. Den nye grundmodel havde desuden andre fordele, idet den var vibrationsfri, driftssikker og støjsvag.
_1965.jpg){kind=link}
Efterspørgslen efter det nye produkt var stor og bevirkede, at fabrikken forøgede produktionen kraftigt. Men dertil skulle der bruges plads, og ledige arealer var der ikke mange tilbage af i Århus midtby. I årene 1958-67 opførte fabrikken et nyt og stort produktions- og administrationskompleks i Holme, hvorefter fabrikken flyttede dertil og helt forlod adressen i Dynkarken, hvor det gamle fabriksanlæg blev revet ned i 1970. Inden for Danmarks grænser var det selskabet Atlas i København, som udgjorde Sabroe fabrikkens værste konkurrent. De to selskaber indgik i 1968 et formelt samarbejde med indbyrdes fordeling af produktioner og afsætningsmarkeder. Atlas købte stadig flere aktier i Sabroe fabrikken. Fra 1974 havde Atlas aktiemajoriteten, og den 1.1.1983 var Atlas blevet eneaktionær. Herved kom Sabroe fabrikken ind under J. Lauritzen-koncernen, som havde aktiemajoriteten i Atlas. Samarbejdet mellem de to tidligere konkurrenter gik ikke godt, og samarbejdet fandt sin afslutning ved, at Sabroe fabrikken i 1985 købte Atlas’ køleafdeling og overtog alle køleaktiviteter i Lauritzen-koncernen. I 1996 skete der en ændring af ejendomsforholdene, idet Lauritzen-koncernen gennem oprettelsen af et nyt aktieholdingselskab for Sabroe fabrikken indirekte frasolgte halvdelen af sit ejerskab af fabrikken til det svenske investeringsselskab Scandinavian Equity Partners Ltd. En ny ændring indtraf i 1999, da Sabroe fabrikken blev solgt til den amerikansk ejede kølekoncern York International Corporation, og fabrikken skiftede navn til York Refrigeration. I 2005 blev York International Corporation overtaget af en anden industrikoncern ved navn Johnson Controls, og som konsekvens heraf skiftede Sabroe fabrikken igen navn, denne gang til Johnson Controls. Hvert af de to internationale ejerskifter er blevet fulgt af nye omstruktureringer og arbejdsdelinger inden for internationale netværk for produktion og afsætning.
I de første årtier af Sabroe fabrikkens levetid steg antallet af ansatte til godt 270 mand i 1940. Under krigen 1939-45 lykkedes det for fabrikken omtrent at opretholde beskæftigelsen uændret, og i efterkrigstidens første tre årtier voksede beskæftigelsen kraftigt. Allerede i 1947 var antallet af ansatte vokset til 425 mand, foruden ca. 100 funktionærer. I 1974 var der ansat 767 arbejdere og 355 funktionærer. Den forholdsmæssigt større tilvækst i beskæftigelsen på funktionærsiden skyldtes den stigende anvendelse af avanceret teknologi, som overflødiggjorde megen manuel arbejdskraft, men som til gengæld øgede behovet for planlægning, teknisk udvikling, m.v. I 1997 havde Sabroe koncernen i alt 4.500 medarbejdere, deraf 900 ved moderselskabet i Århus og 3.600 ved datterselskaber i udlandet, og eksporten udgjorde 85 % af omsætningen i det danske moderselskab. Siden 1997 er beskæftigelsen på fabrikken faldet voldsomt, og da fabrikken i september 2009 opsagde 40 medarbejdere, nåede den ned på 150 ansatte.
Som led i moderniseringen af Sabroe fabrikkens maskinpark under den Anden Verdenskrig skete der en udskillelse af rør- og spiralfabrikation og kedelsmedjen fra resten af produktionen. Disse delfabrikationer fik deres eget anlæg i de fabriksbygninger ved Østboulevard / Knudriisgade, som De Forenede Jernstøberier tidligere havde benyttet, indtil den sidstnævnte virksomhed flyttede til Frederiksværk i 1939. De udskilte elfabrikationer blev til det selvstændige støberi Dania A/S under Sabroe fabrikken i 1947. Dania fik licens som underleverandør til hovedfabrikken af en række produkter, som dengang hørte til de mest højtudviklede inden for støbejern. Fabriksanlægget blev placeret på Katrinebjerg. Beskæftigelsen på støberiet voksede efterhånden, og i 1972 havde det over 200 ansatte. I 1970 blev støberiet delt, idet maskinformeriet flyttede til et anlæg i Aars og tog navnet Dania med sig. Håndformeriet fik navnet Sabroe Støberi og forblev på anlægget i Århus, indtil det i 1992 flyttede til et nyt anlæg i Hornslet. I 1999 skiftede det navn til York International og derefter til York Foundry, men da det blev frasolgt i 2004, skiftede det navn til Sabro A/S. I nutiden er det blandt Danmarks største producenter af håndformet støbegods. Støberiet i Aars blev aktieselskab i 1987, og ejermæssigt blev det efterhånden adskilt fra Sabroe fabrikken. Blandt dets nuværende ejere er Sabro Holding A/S, som også ejer Sabro A/S.
Forfatter og ophav: Anders Thornvig Sørensen 2010
Litteratur og kilder
- Erik Korr Johansen, "Sabroe – kølemaskiner fra Dynkarken", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 87-96. Bestil materiale
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 193-194. Bestil materiale
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 126. Bestil materiale
- Erik Eriksen (red.), Sabroe – et verdensnavn i køling: Sabroe Refrigeration A/S 1897-1997, Århus 1997. Bestil materiale
- Ib Asboe Jørgensen, "Sabroe i Japan", i: Jørgen Fink & Chr. R. Jansen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2004, bd. 53, s. 197-266. Bestil materiale
- Jesper Høberg, "Selskabs-fyldninger: Strøm af kapitalforhøjelser", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 29.11.2002.
- Ann Nissen, "York-direktør fratræder", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 3.12.2002.
- Ritzau, "Ny chef i York Refrigeration", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 13.3.2003.
- Bente Tahmasbi Hansen, "Stor fyringsrunde på Johnson Controls", Århus Stiftstidende 24.9.2009.