Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)

Version fra 20. apr. 2026, 11:10 af Hemik (diskussion | bidrag) Hemik (diskussion | bidrag)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Indlæser kort...

Huset er bygget senest i 1661 af Mads Rasmussen Wærn som forhus til en købmandsgård i Mejlgade nr. 78. Det er et syv fags bindingsværkshus med udkragende andet stokværk båret af konsolknægte.

Det Danske Urmuseum i Den Gamle By.
Tidligere kaldtes det Frands Hansens Hus

Husets tidligere navn - Frands Hansens Hus - relaterer til den sidste ejer, købmand Frands Hansen, der ejede gården 1879-1910. Huset var da i brug som pakhus og butik.

I 1912-13 genrejstes huset i Haveselskabets Have ved siden af Borgmestergårdens have i Algade, hvor Mansardpakhuset fra Aalborg senere blev nabo til den anden side. I begyndelsen brugtes huset som stald og redskabsrum for stadsgartneren samt bolig for Haveselskabets opsynsmand. I 1932 blev huset overdraget Den Gamle By som udstillingshus for Det Danske Urmuseum. Stueetagen har urmagerbutik og -værksted samt et guldsmedeværksted. På førstesalen er der udstillet tidstypiske stand-, bord- og lommeure.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
  • Købstadsmuseet Den Gamle By. Årbog 1932 og 1933
  • Købstadsmuseet Den Gamle By. Årbog 1934
  • Købstadsmuseet Den Gamle By. Årbog 1971
  • Peter Holm: "Den gamle By” i Aarhus. 1951
  • Niels Jørgen Israelsen: Dit Århus. En købmandsgård på Mejlgade. Festskrift til Gunnar Rasmussen den 15. februar 1990. Udgivet af Den Gamle By 1990.
  • Asger Kamronn: Dit Århus. Haven Ved Vesterbro. Festskrift til Gunnar Rasmussen den 15. februar 1990. Udgivet af Den Gamle By. 1990