Uffe hin Spage

Version fra 28. jun. 2013, 12:14 af Marianne Ninna Philipsen (diskussion | bidrag) Marianne Ninna Philipsen (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Den 2 meter høje bronzestatue Uffe hin Spage (1923) er fremstillet af kunstneren Johannes C. Bjerg. Den blev skænket til Aarhus af direktør Schnedler-Pedersen og opstille...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Den 2 meter høje bronzestatue Uffe hin Spage (1923) er fremstillet af kunstneren Johannes C. Bjerg. Den blev skænket til Aarhus af direktør Schnedler-Pedersen og opstillet som nr. to i rækken af de seks statuer, der prydede facaden til Århus Idrætspark.

Da Idrætsparken under besættelsen i 1943 blev udsat for en sabotagebrand, fjernedes alle statuerne. Uffe hin Spage blev 5 år senere, i 1948, opsat i Vennelystparken, hvor han - i lighed med mange andre kunstværker, der pryder Aarhus, i årenes løb har været udsat for en del vandalisme.

Uffe hin Spage er en sagnhelt fra. bl.a. Saxos Danmarkskrønike. Som navnet antyder var han en temmelig dorsk og passiv yngling, der som søn af Kong Vermund hin Vise vågnede op til dåd, da hans gamle og blinde far og hans fædreland truedes af sakserne (tyskerne). Han kæmpede og sejrede og har siden symboliseret nationalt dansk heltemod på linje med Holger Danske.