Eiler Christian Mehl (1815-1890)
Fra AarhusWiki
Eiler Christian Mehl (kaldte sig også Wormslev Mehl) var cand.pharm. og fabrikant i Aarhus.
Født 11. august 1815 i Barrit Sogn ved Vejle, død 1. oktober 1890 i Grundfør Sogn og begravet på Aarhus gamle kirkegård.
Søn af sognepræst Jens Kragballe Mehl og Christiane Wormslev.
Eiler Christian Mehl tog i 1851 borgerskab som købmand i Aarhus, og samme år startede han E. Mehls Fabrik på Store Torv 10. I 1866 etablerede han en chokoladefabrik på Hads Herreds Landevej, der senere fik navnet Elvirasminde. Desuden ejede han Grundfør Mølle.
Litteratur og kilder
- Nygaards sedler
- Aarhus Borgerbog 1740-1862 (læst juni 2020)
- Kirkebøger Barrit og Grundfør sogne