Eckersbergsgade
Fra AarhusWiki
Navngivet i 1899 efter maleren Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853). Efter hjemkomsten fra Rom blev han tilknyttet Kunstakademiet og kom derved til at uddanne og inspirere mange kunstnere og er med rette blevet kaldt "den danske malerkunsts fader". Han var i mange år en eftertragtet portrætmaler og blev desuden en anerkendt marinemaler. Arbejdede ofte i en klassicistisk stil med en sikker linieføring og med klare og lyse farvesætninger.
Navnegruppe i Mølleengen med danske kunstnere.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon