Todbjerg

Fra AarhusWiki

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Todbjerg-Mejlby.

Historie

Indtil udflytningen omkring midten af 1800-tallet begyndte at tynde ud, lå der 9 gårde i den oprindelige landsby. Langs den nordlige og sydlige gren af Bøggildsvej blev anlagt smålandbrug, udparcelleret af de gamle gårde eller - på bakkedraget – oprettet på tidligere udyrket græsningsland. Ved Præstemarken blev der i 1920’erne oprettet en statshuskoloni på den udstykkede præstegårdsmark.

Beskrivelse i landsbyrapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering: Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning: Hovedparten af byen ligger på næsten fladt terræn ved foden af et ca. 1½ km lange randmoræne-bakkedrag, der kulminerer i Klokkebakke og den lidt længere østpå liggende Møllebakke med Todbjerg udsigtstårn fra 1927. Den sydlige del af byen kryber op over bakkedraget – deraf ”bjerg” i byens navn. Todbjerg er velforsynet med åbne områder. Bevoksningen er stærkt fremtrædende; ved præsteboligen, ved idrætspladsen samt omkring landejendommene. Ved vestenden af den gamle landsbygade er indrettet et lille anlæg med genforeningssten.

Bebyggelse/Erhverv: Service spiller nogen rolle, ellers beboelsesorienteret: 12 gårde, 51 beboelseshuse med udhuse og 30 bygninger anvendt som gårdudbygninger. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 41,5 % gård-orienteret, 50,4% beboelsesorienteret, 1,0% offentlig, 1,9% industri og 2,9% med kombinerede funktioner.

Indbyggertal Lidt over 200
Antal bygninger
heraf gårde og andre bygninger 10 gårde, herunder 1 gartneri
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 14 + kirken
Bebyggelse/beboelse Ca. halvdelen af bygningerne klassificeret som historicisme
Erhverv Service spiller nogen rolle, ellers beboelsesorienteret
Særkende for landsbyen Fint miljø i østlige del af byen. Høj kvalitet i den østvestlige del af Bøggildsvej med kig mod præsteboligen. Sammen med Borum særstilling blandt klasse 1-byerne med mere end dobbelt så mange indbyggere end de andre i gruppen. Gadenet, bygninger og bevoksning til sammen placerer de to landsbyer blandt de allerbedste af kommunens bygninger.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.




Litteratur og kilder

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.