Hjælp:Færdiggørelse af artikel

Når du har skrevet og gemt din artikeltekst, er du egentlig færdig med det grundlæggende arbejde og artiklen er udgivet i leksikonet. Det kan dog anbefales, at du herefter gennemgår følgende tre trin for at få din artikel til at præsentere sig bedst muligt:

1. Formatere teksten
2. Kategorisere din artikel
3. Linker til andre artikler og laver omdirigeringer

Formatering af tekst

Er din artikel af længere omfang, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en formatering af teksten, for at skabe et bedre overblik. Når du formaterer din tekst, får du mulighed for blandt andet at lave fremhævet og kursiveret tekst, lave overskrifter og punktopstillinger, tekstindryk og lignende.

Formateringerne kan laves enten ved brug af tekstboksens menulinje eller ved manuel indtastning. Ved brug af menulinjen, er det enkelt at foretage formateringerne, og generelt kan man komme et godt stykke af vejen med disse muligheder. Det er dog ikke alle funktioner, der findes i menulinjen, og det kan derfor være nødvendigt, også at benytte manuel indtastning. Man kan sagtens benytte sig af begge dele i samme artikel.

Formatering ved hjælp af menulinjen

Menulinjen til brug ved formatering af din artikeltekst, finder du øverst i det tekstfelt, hvor du skriver artikelteksten ind. Den består af en række ikoner, der ved aktivering automatisk formaterer markeret tekst. For eksempel vil aktivering af den første knap i rækken, med et B som symbol, gøre at et markeret tekststykke eller ord, bliver fremhævet med fed skrift. Hvis du fører musen langsomt hen over de andre knapper i menulinjen, vil du kunne se hvilke funktioner de enkelte knapper udfører.

Formatering ved manuel indtastning

Som det fremgår af antallet af knapper i menulinjen, er de formateringsmuligheder der kan udføres ved hjælp af denne begrænsede. Har du brug for andre eller flere funktioner, må du derfor i stedet benytte dig af manuel indtastning. Den manuelle indtastning foregår ved, at man ved brug af forskellige tegn tildeler tekststykker eller ord forskellige egenskaber. Et eksempel kunne være, hvis man ønsker at lave et indryk i sin tekst. Dette gøres ved at sæt-te et kolon foran sætningen på det sted, hvor man ønsker indrykningen skal være. I praksis vil det komme til at se sådan ud:

:Sætningen der skal begynde med et indryk…

Når denne tekst efterfølgende formateres, vil kolonet ikke kunne ses i artiklen, men der vil i stedet være et indryk.

I følgende oversigt kan du se hvilke tegn der skal bruges, for at generere de mest almindelige formateringer. Skema er kopieret fra den danske udgave af wikipedia.

Beskrivelse	Du indtaster	Det bliver til
Kursiv tekst	''kursiv''	kursiv
Fed tekst	'''fed'''	fed
Fed og kursiv	'''''fed og kursiv'''''	fed og kursiv
Overskrifter (En indholdsfortegnelse bliver genereret automatisk når der indsættes mere end 3 overskrifter i en artikel)	== Første niveau == === Andet niveau === ==== Tredje niveau ==== ===== Fjerde niveau =====	Første niveau Andet niveau Tredje niveau Fjerde niveau
Punktopstillinger (Undlad tomme linjer mellem listeelementerne)	* En * To ** To komma en * Tre	En To To komma en Tre
Nummererede lister (Tomme linjer mellem listeelementer genstarter nummereringen ved 1.)	# En # To ## To komma en # Tre	En To To komma en Tre
Indrykning af tekst	normal :første indryk ::andet indryk :::tredje indryk	normal første indryk andet indryk tredje indryk
Billede med ramme	[[Billede:Aarhus Rådhus (Colourbox).jpg|thumb|Tekst i ramme]]	Tekst i ramme
Interne links (henviser til andre sider i WikiSilkeborg)	[[Navn på side]] [[Navn på side|Tekst der vises]]	Navn på side Tekst der vises
Eksterne links (til andre websider)	[http://www.aarhusleksikon.dk Tekst...] [http://www.aarhusleksikon.dk] http://www.aarhusleksikon.dk	Tekst... [1] http://www.aarhusleksikon.dk
Til diskussionssider
Signatur	~~~~	Dit brugernavn 21:59, 31 januar 2025

Kategorisering af artikler

For at gøre de enkelte artikler så søgbare så muligt, samt for at bevare overblikket og strukturen i leksikonet, er det meget vigtigt at foretage en kategorisering af de artikler men tilføjer. Alle artikler i leksikonet bør tilhører mindst en kategori, men kan ofte med fordel placeres i flere forskellige.

Du kan se en oversigt over leksikonets emnestruktur, hvis du trykker på linket Flere værktøjer i forsiden øverste højre hjørne. Under overskriften Sidelister finder du linket kategorier (laves som link). Oversigten viser hvilke foruddefinerede kategorier der findes i leksikonet. Du vil her kunne se, at emnestrukturen er bygget op af syv overkategorier, som hver har tilknyttet en række underkategorier. Det er vigtigt, at alle artikler bliver tildelt mindst en af disse overkategorier samt også gerne en eller flere underkategorier.

Har du for eksempel skrevet en artikel om den tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wam-men, vil tildelingen af kategorier foregå på følgende måde. I kraft af artiklens biografiske karakter, vil det være naturligt at placere den i kategorien Personer. Denne overkategori indeholder desuden underkategorien Borgmestre, som derfor også tilføjes artiklen. For at gøre kategoriseringen helt komplet, bør artiklen desuden tilføjes overkategorien Samfund samt den dertil tilknyttede underkategori Politik.

Kategoriseringen skal altid placeres sidst i artiklerne, og foregår i praksis på samme måde, ligegyldigt hvilken kategori man tildeler artiklen. Indtastningen man skal foretage, for at tildele en artikel en kategori er to klammer efterfulgt af kommandoen Kategori, et kolon og endelig kategoriens navn efterfulgt at to afsluttende klammer. Skal artiklen tilføjes flere kategorier, adskilles disse med enkelt linjeskift.

For vores tidligere eksempel med en artikel om Nicolai Wammen kommer kategoriseringen til at se ud som følger:

Hvis du er i tvivl om, i hvilken kategori du skal placere din artikel kan du nøjes med at tildele den en overkategori for eksempel Natur eller Steder. Skulle dette heller ikke være muligt, kan du tildele artiklen kategorien Andet, så vil vi på redaktionen forsøge at kategorisere den.

Når du er færdig med at tilføje kategorier til din artikel skal du trykke på knappen ”Gem side”. Nu skulle der gerne i bunden af din artikel være fremkommet en aflang boks, hvori de tilføjede kategorier fremgår.

Tilføjelse af links og omdirigeringer Ved at tilføje links i dine artikler kan du lede læserne videre til andre relevante artikler eller internetsider. Du kan både lave interne links til artikler i AarhusLeksikon, men også eksterne links til hjemmesider uden for leksikonet.

Interne links Når du laver interne links i dine artikler kan du lave dem både til eksisterende artikler, eller til artikler, der endnu ikke er skrevet, men som sandsynligvis vil blive oprettet på et tidspunkt.

I artiklen om landsudstillingen i Aarhus i 1909 omtales i første linje af artiklen Dalgas Avenue. Da der i leksikonet findes en artikel om denne gade, er det naturligt at lave en henvisning hertil. De interne links laves ved at sætte to klammer rundt om titlen på den artikel man ønsker at henvise til. Et Link til artiklen om Dalgas Avenue vil derfor se sådan her ud: Dalgas Avenue. For at det interne link skal virke er det vigtigt, at det der står i klammerne præcist matcher titlen på den artikel der henvises til.

Det er dog også muligt at lave interne links, selvom det der står i artikel teksten ikke matcher den artikel man ønsker at henvise til. Længere henne i artiklen om landsudstillingen omtales ”… provinsens første universitet i Aarhus …”. Her vil det være naturligt, at lave denne sætning til et internt link til artiklen med titlen Aarhus Universitet. Dette gøres ved, inde i dobbeltklammerne først at skrive den præcise titel på den artikel man vil henvise til, efterfulgt af en lodret streg og derefter den sætning, der skal danne linket i artikelteksten. Linket til artiklen om Aarhus Universitet, vil komme til at se således ud: provinsens første universitet i Aarhus.

Når du har oprettet et internt link, vil farven på den tekst der udgør linket være mørklilla, hvis du har linket til en artikel der allerede eksisterer. Har du derimod linket til en artikel der endnu ikke er skrevet vil det link du har oprettet være rødt. Der er ingen problemer i at linke til artikler, der endnu ikke er skrevet. Tværtimod kan sådanne links måske fungere som en opfordring til at andre om at skrive artiklen.

Eksterne links Med eksterne links kan du lave henvisninger til internetsider, som ikke er en del af AarhusLeksikon, og som indeholder oplysninger der ikke senere vil blive oprettet artikler om. Et sådant eksempel finder du i artiklen om Moesgård gods, hvor Amalienborg er nævnt. Da Amalienborg ikke har nogen direkte tilknytning til Aarhus og dermed heller ikke til AarhusLeksikon, vil der sandsynligvis ikke senere komme en artikel om emnet. Det kan dog være at man alligevel vil lave en henvisning til emnet, til en side uden for leksikonet. En sådan henvisning laves ved en enkelt klamme efterfulgt af den fuldstændige url-adresse og afsluttet med en klamme. Skrevet kommer det til at se således ud: Amalienborg. På denne måde er det muligt at henvise til hvilken som helst internetside med et blåt link. En lille pil i hjørnet af linket vil desuden indikere, at linket fører til en side uden for leksikonet.

Omdirigeringer Det sidste der skal nævnes i forbindelse med links er de såkaldte omdirigeringer. Omdirigeringer er ikke links i egentlig forstand, men kan alligevel godt opfattes som en form for interne links.

Omdirigeringer bruges, når en titel på en artikel har flere stavemåder, eller for eksempel i forbindelse med pseudonymer eller forkortelser. I sådanne tilfælde kan man automatisk lede videre til den skrevne artikel.

Et eksempel på en sådan omdirigering, kunne være hvis man ønsker at søge en artikel om vandskulpturen på Storetorv i Aarhus, der i folkemunde ofte kaldes Vanddragen. Skulpturens egentlige navn er dog Torvenes Brøndsløjfe, men denne artikel vil ikke komme frem, hvis der søges på Vanddragen. Man kan derfor med fordel oprette en leksikonside, under navnet Vanddragen og her lave en omdirigering, så enhver søgning på vanddragen automatisk åbner artiklen om Torvenes Brøndsløjfe. Selve omdirigeringen laves med følgende kode:

1. REDIRECT titlen på siden der skal omdirigeres til

Vær opmærksom på, at der ikke må skrives andet på omdirigeringssiden, for så vil den ikke fungere.