Århus Privatskole

Fra AarhusWiki
Version fra 11. nov. 2011, 14:40 af Mns (diskussion | bidrag) Mns (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''- Syvende Dags Adventisternes Skole -''' Syvende Dags Adventisterne, som organiserede deres menighed i Århus i 1895, købte i 1917 ejendommen Nørre Allé 30, og det v...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

- Syvende Dags Adventisternes Skole -

Syvende Dags Adventisterne, som organiserede deres menighed i Århus i 1895, købte i 1917 ejendommen Nørre Allé 30, og det var her friskolen blev oprettet i 1918. Adventisternes skole forblev gennem årene en lille skole med mindre end et halvt hundrede elever, og da man i 1960´erne var nede på en halv snes, besluttedes det i 1964 at lukke skolen.

I 1975 var en ny kreds af forældre klar til et nyt forsøg, og efter at have været i gang i villaen på Frejasvej 14 i godt og vel tre år kunne den nye skole nu under navnet Århus Privatskole indvies officielt i januar 1979 med omkring 70 elever. Skolen havde eksamensret, og eleverne kunne slutte skolegangen med folkeskolens afsluttende prøve efter 9. klasse. Ud over en time-/fagfordeling svarende til den normale havde eleverne på Privatskolen tre ugentlige timer med bibelundervisning, og derudover blev der i alle fagene lagt stor vægt på den kristne livsopfattelse set ud fra et adventistisk synspunkt.

Århus Privatskole ophørte med udgangen af skoleåret 1991/92.


Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2001