Boligforeningen Århus Omegn
Fra AarhusWiki
Boligselskabet Århus Omegn blev 25. august 1953 stiftet under navnet Byggeselskabet Aarhus Omegn, og skiftede 6. oktober 1987 til nuværende navn. Det er et almennyttigt boligselskab dannet på baggrund af dels et privat ønske om at bygge, lokalbankens økonomiske interesser og dels almindelig interesse for en udbygning af Viby. Boligmangel har uden tvivl været en medvirkende faktor. Det har som formål at bygge og administrere boliger.
Den første bestyrelse bestod af civilingeniør Peder Albert Pedersen, gasværksbestyrer og sognerådsmedlem Svend Lind og bankbestyrer Viggo Christophersen og senere overingeniør Ernst baron von Schilling. Selskabet indgik i 1987 en administationsaftale med Århusbo.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon